Helsinki Poetry: "Transport" – sang for sang

Den danske elektropopduo Helsinki Poetry alias Rune Vigil (sang, keyboards og elektronik) og Ebbe Cortes Frej (elektronik, keyboards, trommer og kor) har netop udgivet deres debutalbum, "Transport". Et album, hvor samtlige sange er opkaldt efter storbyer rundt omkring på kloden.

GAFFAs anmelder Rune Schlosser tildeler albummet fire stjerner og blandt andet følgende dom: "Helsinki Poetry rejser i et ørehængende univers, og produktionerne mangler ikke megen fralæggelse af forudsigelighed i arrangementet for at tage lytteren helt med til næste destination."

GAFFA giver her ordet til Rune Vigil og Ebbe Cortes Frej, der fortæller om "Transport" sang for sang:

Indianapolis: Nummeret gav sig selv som pladens åbning. Vi har lavet den som en art manifest for melankoli. Den præsenterer nogle af de elementer, vi holder allermest af; det komplekse, systematiske og finurlige i harmonier og temaer sammen med den sangbare og enkle melodi og ligeså de mørke og varme analoge synthesizere. Vekslingen mellem Runes fortællende lyse stemme og Ebbes mørkere klang, som underlægning og svar i omkvædet, trækker os igennem lyrikken. Selvom vi endda rigtig godt kan lide, når bands forstår at skrive smukke sange med tre simple akkorder, bliver det aldrig vort eget kald. Vi elsker, når klangene smyger sig af sted som et godstog med alt for mange vogne, men alligevel med lethed kommer frem igennem landskabet uden at tabe pusten.

Marseille: Fundamentet til nummeret blev grundlagt i en helt anden sang, der ikke kom igennem nåleøjet til Transports trackliste. Reykjavik var for Marseille en af den slags brugte biler, hvorfra man henter reservedele, når der skal bygges en ny, bedre og mere muskuløs bil. Marseille blev valgt som første single, og nummeret er blevet en hjørnesten på Transport. Sangen er kommet til at definere hele pladens lyd, og nummeret repræsenterer det markante stilskift Helsinki Poetry har gennemgået mellem udgivelsen af debut-ep'en og første album.

Miami: Fællesskabet er et meget vigtigt element i vores skabende proces. At skrive sangene sammen, give masser af plads til at gå i dybden med forskellige elementer hver især og ende med at bruge det bedste fra begge verdener. Vi gav dog hinanden én metodisk undtagelse på "Transport" – en
sang hver fra tiden før Helsinki Poetry. Rune valgte "New York" og Ebbe valgte "Miami". "Miami" er i sit simple arrangement let af afkode som en old school popsang om kærlighed. Sangen blev til på en fantastisk, varm sommeraften i en vindueskarm på Nørrebro på en dikatofon og et legetøjskeyboard, men er siden blevet beriget med håndspillede instrumenter all the way på nær Ebbes vokal-ide som indeholder så meget stemning fra vindueskarmen, at vi ikke nænnede at erstatte den med en ny.

Le Mans: er motorer, fart, regn, asfalt og intensitet. Den er et løbskt, mørkt godstog, der buldrer gennem natten. Motorerne koger og asfalten syder. Le Mans er ret messende opbygget i sin versmelodi. Arrangementskompleksiteten smyger sig rundt om vokalen, der får lov helt enkelt og nærmest infantilt at kredse omkring tre toner. Dette giver verset et catchy præg, hvis melodi hurtigt sætter sig fast.

Hamburg: Det er på tide, at vi præsenterer vores Korg Polyphonic Ensemble, som Rune fandt på en gammel skole et par år tilbage. Dette visuelt uskønne instruments udtryk er blevet signaturlyd for mange af albummets produktioner, og er blandt andet et bærende element på introen til Le Mans, i
tema-melodien til "Los Angeles", hele "Baden Baden" og rigtig mange andre steder. På "Hamburg" ville vi give Korg'en sin egen plads i lyset fra en sløj gadelygte, hvor Elben sniger sig dovent forbi de grå terminaler langs havnekajen.

Tokyo: er "Transport"s ældste nummer og et godt eksempel på, hvorledes vores nye æstetik går hånd i hånd med den gamle. En diplomat der binder to verdener sammen. "Tokyo" er i æstetikken på mange måder en afstikker, men sangen er så stærk i sin komposition, at vi naturligvis ikke kunne
undgå at tage den med. I mange af vores andre sange drømmer vi os væk fra den trange og intense stemning i kælderen på Vesterbro, og giver vores uforbeholdne fortolkning af en by i både komposition og lyrik. "Tokyo" giver et eksempel på en tekst, der er skrevet i den by, den er tiltænkt.
Teksten er skrevet under Runes første Japan-turné med sit hedengangne band (The Late Parade, red.), og teksten inddrager japanske karper, kirsebærblomster, umenneskelige maskiner og rummer en verden fjern fra noget andet, Rune på daværende tidspunkt havde oplevet.

New York: er komponeret og skrevet af Rune, ligesom "Miami" er leveret af Ebbe. Den er et musikalsk nedkog af alt, hvad Rune forbinder med gode stunder, hvorfor Runes yndlingsby New York lægger navn til sangen. New York rummer ikke beskrivelser eller stemningsberetninger fra byen, men emmer i stedet af tilbagelænet feelgood vibes og varme sommernætter. Der er intet, der skurrer. Teksten er en hyldest til kærligheden, varmen, lune nætter og de spæde forårssolstråler, hvor der ikke er antydningen af malurt i bægret.

Barcelona: er en ode til matematikken og systemet, til strukturen der kan rumme det tilfældige. Den er så skrøbelig og florlet i sin lyd og tekstur men samtidig skabt via en lang proces med utallige fravalg, hvor vi har proppet sang efter sang igennem en selvskabt effektmaskine og tålmodigt
ventet, til det rette tema viste sig smukt nok til at kunne vinde yderligere skønhed ved denne bearbejdning.

Stockholm: er skrevet i den periode, hvor vi sprøjtede popsange ud - den ene mere skamløs og inyour-face-effektiv end den anden. Vi var hele verden rundt i drømmene, småchokerede over vor nyvunde evne til at skrive så uhindret og havde knapt tid til at forholde os til by-temaerne som
direkte inspiration. Dog faldt tankerne i disse uger ofte på Stockholm - dette Nordens pop-Mekka. 4-5 dusin fravalgte popsange fra denne tid ligger nu i vort arkiv i studiet. Der bliver de nok liggende en rum tid. Dette nummer, "Stockholm", kunne vi nu ikke dy os for at bringe til live og offentlig skue
som en hyldest til gedigen pop, som vore naboer i nord har for vane at levere den. Helt ufortyndet.

Baden-Baden: er en mørk nat - et spontant og lidt dramatisk foreviget minut med Ebbe bag roret på Runes tildligere omtalte Korg.

Saigon: er pladens kompromisløse sportsvogn. En fuldblodsracer, der kombinerer den eksotiske vildskab og smukke stemning i den asiatiske storby. "Saigon" er det mest radikale udspil på "Transport" og således det nummer, der viser takterne, når Helsinki Poetry kører i de højeste omdrejninger.
"Saigon" er hormonalt; stressende, glædeligt, lykkefuldt og aggressivt på samme tid.

Los Angeles: er det smukkeste bynavn af dem alle. Kontrasternes sang, hvor melodien så gerne vil være smuk, men produktionen vil noget andet. Tro os, denne sang lyder fantastisk flot, når den står alene med en simplere instrumentering. Men samtidig bliver den derved også endimensionel, og vi
tror på, at den kan rumme flere nuancer. Først prøvede vi forsigtigt at tone den lidt mørk og stærk, men sangen fortsatte med at kunne bære al den tyngde, vi bandt på den. Derfor endte Los Angeles med at være blandt de mest dystre sange på pladen og en oplagt afslutning på rejsen.