12 bands ud af hele 1400 tilmeldte er sluppet gennem nåleøjet til talentkonkurrencen
KarriereKanonen er den årlige talent-konkurrence, der hjælper upcoming musikere med deres karriere. Samarbejdspartnerne bag arrangementet er sangskriverforeningen Koda, Bandakademiet, P3 og Smukfest.
Til årets udgave har der været rekordtilmelding. Hele 1400 bands har ønsket at deltage. Nu er de første 12 så udvalgt i konkurrencen, der alle får kyndig vejledning, musikalske mentorer og ikke mindst muligheden for at spille på Spot-festival til arrangementet "KarriereKanonen Raw".
Feltet bliver derefter skåret ned til otte, der går videre til finalen til august, som afholdes på SmukFest i Skanderborg.
Du kan høre de 12 udvalgte bands ved at klikke på dem:
The Minds of 99 - Dean Thompson
Camilo & Grande - Vild $mith - Ilang - City Syd
Dead Young Oaks - Amin Karami - Helmet Compass (billedet)
Kinck - Nordpå - Kejthåndet