Den folkekære sanger giver en smagsprøve på sit kommende album, som han i efteråret turnerer landet rundt med
"I vinter drog jeg ud i verden, med en helt tom kalender, 10 år og mere end 1000 koncerter efter min debutplade. Jeg kunne have brugt de år på mange måder, sad jeg og tænkte i flyet, på vej for at besøge en god kammerat i Thailand. Jeg ku' have arbejdet på kaffebar og repareret motorcykler på en sydhavsø ligesom min ven. Så havde jeg måske haft glade brune børn med krøller til at jage mig op om morgenen og ikke have siddet så meget på Månefiskeren i skæve tanker. Ja ja, man kunne have været så meget, man ku' være spændt fast i tolv timer på vej mod Bangkok og være filosof for egen regning."
Sådan startede Rasmus Nøhr for et par uger siden et lyrisk brev, der afslørede, at han senere på året ville udgive albummet "Retursekund." Albummet udkommer mere præcist den 6. november, men du kan allerede nu høre den albumbetitlede førstesingle herunder.
"Retursekund" bliver Rasmus Nøhrs sjette album og det femte med lutter nye sange. Det startede med den selvbetitlede plade fra 2004. Herefter kom "Lykkelig Smutning" (2006), "I stedet For En Tatovering" (2008), "Fra Kæreste Til Grin" (2010) og opsamlingen "Samlesæt Vol. 1" (2011).
Fra 24. oktober til 6. december bliver muligt at opleve den danske sanger rundt omkring i landet, når han tager guitaren under armen og drager ud for at underholde det danske folk. Den komplette tour-plan ser således ud:
24.10 Gimle, Roskilde
25.10 Franks, Sæby
26.10 Franks, Sæby
29.10 Værket, Randers
30.10 Bakkehuset, Ikast
31.10 Skive Teater, Skive
01.11 Folkets Hus, Struer
02.11 Walthers Musikcafé, Skanderborg
06.11 Holstebro Musikteater, Holstebro
07.11 Tobaksgaarden, Assens
08.11 Café Gran, Horsens
09.11 Café Gran, Horsens
13.11 Nordsøen Multisal, Hirtshals
14.11 Det Musiske Hus, Frederikshavn
15.11 Saga, Vejle
16.11 Bondes Spisegård, Løsning
20.11 Dexter, Odense
21.11 Dexter, Odense
22.11 Musikteateret, Helsingør
23.11 Bygningen, Køge
28.11 Vides endnu ikke
29.11 Vershuset, Næstved
30.11 Café Ludvig ,Sorø
04.12 Koncertsalen, København
06.12 Templet, Lyngby
Find billetter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider