De albumaktuelle amerikanerne lægger vejen forbi København i november
Californien-baserede Willard Grant Conspiracy gæster KB18 torsdag den 7. november og medbringer nyt materiale, eftersom deres 10. studiealbum "Ghost Republic" udkom den 9. september i år. Pladen er udkommet i begrænset trykt oplag med 500 nummererede vinyler, men også på cd og til download.
Sidst GAFFA var til stede under en WGC-koncert var tilbage i 2004, da de, sammen med danske Tenderloud, indtog scenen på VoxHall. GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt gav koncerten fire ud af seks stjerner under overskriften: "Gedigen americana fra amerikanske mestre og kompetente danske nykommere" og skrev:
"Den amerikanske gruppe Willard Grant Conspiracy – ofte udnævnt af pressen som nogle af bannerførerne inden for det, mange musikfolk i mangel af bedre kalder alternativ country eller americana – er glade for Danmark. I hvert fald har de nu turneret her to gange inden for det seneste år, både til København, Århus, Odense og denne gang også Haderslev, og i maj var de ligeledes gæster til RECession-festivalen i Århus."
Det tegner altså positivt for dem, der vælger at købe billet til WGC, når de indtager KB18. Find dem her.
Se vidoen til "Oh We Wait" fra "Ghost Republic."