Bandet har udgivet en meget lille smagsprøve, som formodes at være fra deres kommende album ”Reflektor”
Det canadiske indie-rockband Arcade Fire forstår i sandhed at drille deres fans. De har netop udgivet et mystisk 15 sekunder langt (læs: kort) klip med navnet "9pm 9/9" på Spotify. Klippet er blevet lagt ud under albumtitlen "Reflektor", der er navnet på Arcade Fires kommende album, som bliver udgivet den 29. oktober i år.
Med det ultrakorte klip, der netop er blevet lagt ud, er der for fans af Arcade Fire god grund til at holde øje med nært forestående offentliggørelser.
Ud over den planlagte udgivelse af "Reflektor" har Arcade Fire tidligere udgivet tre andre album, hvorfra det seneste album "The Suburbs" udkom tilbage i 2010. Albummet blev i sin tid anmeldt af GAFFAs Lars Löbner Jeppesen, der med stor begejstring gav det fem stjerner og følgende kommentar: "'The Suburbs' er ikke bare et album, der vokser med hver gennemlytning, det ligefrem svulmer op som en forelskelse."
Hør det korte klip af "9pm 9/9) her.