Refshaleøens metalfest ulmer allerede, om end branden først starter om halvanden måned
Med det mastodonte hovednavn Iron Maiden på plakaten har den københavnske metalfestival Copenhell for alvor markeret sig som en seriøs metalfestival. I år har festivalen femårs-jubilæum, men føles på ingen måde rusten. Den har tilmed forstærket programmet fra år til år og brillerer i år med, hvad arrangørerne selv kalder en "sprængfarlig cocktail af oldschool heavy metal, ny metalcore, death, glam, stoner, thrash, punk, doom og black metal" som kan opleves på Refshaleøen i København den 11. til 13. juni.
Er du en af de sløve startere, der først havde tænkt dig at møde op torsdag, skal du måske overveje, om du skal lade op fra mandag og møde op til start om onsdagen. For her kommer de første nakkeskader af headbanging og blodsudgydelser fra moshpits, når Iron Maiden kickstarter den mørke festival allerede på startdagen. De gamle metalhoveder er stadigvæk langhårede, og guitarstrengene gløder når de brager igennem med hits som "Run To The Hills", "The Trooper" og "The Number Of The Beast."
Sammen med andre store navne som Twisted Sister, Behemoth, Megadeth, Anthrax, Sepultura og mange andre bliver festivalen med garanti en forlystelsespark for gamle som unge headbangers fra hele Norden.
Du kan se det fulde program Copenhell og spilledagene herunder, mens billetter kan købes ved at klikke her.
Onsdag den 11. juni:
Iron Maiden
Anthrax
Black Label Society
Monster Magnet
Arch Enemy
Tyr
Of Mice & Men
Helhorse
The Psyke Projekt
Dawn Of Demise
Torsdag den 12. juni:
Twisted Sister
Within Temptation
Bad Religion
Sepultura
Clutch
Triptykon
Finntroll
Trap Them
Taake
Gorguts
Mercenary
Amenra
Iamfire
Black Book Lodge
Lynch Mob
Fredag den 13. juni:
Megadeath
Suicide Silence
Graveyard
Behemoth
Watain
Obituary
Kill Devil Hill
Avatarium Thy Art Is Murder
My Dying Bride
The Hell
Toxic Holocaust
Blood Eagle
Redwood Hill
Evre