Sangerinden er klar med musikvideo til den storstilede ballade Pretty Hurts
Beyoncé overraskede verden i december ved at smide et selvtitlet album på gaden uden varsel. Siden har vi fået en række fine - og frække - up-tempo videoer fra albummet. Nu kommer den seneste, balladen "Pretty Hurts", som er skrevet med blandt andet sangerinden Sia. Du kan se den her forneden.
I musikvideoen fremstår Beyoncé som deltager i en skønhedskonkurrence, og det er tydeligvis hverken sjovt at deltage i eller en glamourøs tilværelse der ligger bag. Der tegnes et kritisk billede af, hvordan den blændende skønhed blot er en overfladisk ting, som man ikke nemt kommer til.
Beyoncé prøver at bruge sin position til at at sætte fokus på, at skønhed kan være mange ting. I videoen tager hun stilling til emnet og viser nye sider af sig selv og det, som poplivet har udsat hende for. Det er i tråd med hendes fremstød tidligere på året, hvor hun slog i bordet og krævede ligestilling i USA. Hun opfordrer i øvrigt alle til at deltage i diskussionen og byde ind på WhatIsPretty.com.
Se Beyoncé vise nye sider af sig selv i "Pretty Hurts" her: