Miley Cyrus, My Morning Jacket og J Mascis medvirker på With A Little Help From My Fwends
The Flaming Lips har delt flere detaljer om deres kommende hyldest til "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band", som indeholder Beatles-covers af kunstnere såsom J Mascis, Miley Cyrus, Tegan & Sara og Tools Maynard James Keenan. Det skriver The Guardian. Se tracklisten her forneden.
Wayne Coyne annoncerede nyhederne på Instagram med en håndskrevet trackliste og en caption der havde intet mindre end 19 udråbstegn. "Yessssss!!" skrev han. "Lots of great stuff !!!!!!!! Wow!!!! It's really gonna happen!!!!!"
Tidligere i år blev sløret løftet for de første detaljer om albummet, der bliver kaldt "With a Little Help From My Fwends". De indbefattede en udgivelsesdato (den 28. oktober) og nyheden om, at overskuddet fra albummet vil gå til Oklahoma Citys dyrevenlige Bella Foundation. I juli udgav The Flaming Lips en af de mest bizarre promo-clips nogensinde: "Blonde SuperFreak Steals the Magic Brain", hvor også Miley Cyrus og Moby medvirkede. Oprindeligt skulle det have været musikvideo for deres version af "Lucy in the Sky with Diamonds".
"Jeg ved ikke om det var kreative- eller lovmæssige årsager, men Wayne ændrede lyden i Lucy til det her meget eksperimentielle, David Lynch-agtige psykedeliske landskab," fortalte Moby til Spin Magazine. Han prøvede også at være behjælpelig med videoens plot: "Jeg er en ond troldmand, og jeg er desperat efter at få fingrene i JFKs hjerne, fordi den originale opskrift på LSD gemmer sig deri. Jeg beordrer min nøgne undersåt til at stjæle hjernen fra Miley Cyrus, som er slået blå og sort. Hun kontakter så Melty-Face Bigfoot og Weird Santa Claus, som er i omløb over jorden i et rumskib, og beordrer dem til at slås mod min nøgne undersåt."
Med den nye trackliste har Coyne endelig afsløret alle samarbejdspartnere på Fab Fours store opus. Foruden to sange med Cyrus, spiller J Mascis, Fever the Ghost og My Morning Jacket med på titelnummeret. På reprisen af nummeret jammer Foxygen med MGMT. Derudover medvirker Dr Dog, Phantogram, Juliana Barwick og Grace Potter.
Det er ikke første gang, at The Flaming Lips begiver sig ud i et hyldestalbum. De har tidligere udgivet versioner af Pink Floyds "Dark Side of the Moon", King Crimsons "In the Court of King Crimson" og Stone Roses' selvbetitlede debutalbum.
Trackliste: With a Little Help From my Fwends
1. Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (feat. My Morning Jacket, Fever the Ghost and J Mascis)
2. With a Little Help from My Friends (feat. the Flaming Lips, Black Pus and the Autumn Defense)
3. Lucy in the Sky with Diamonds (feat. Miley Cyrus, Moby and the Flaming Lips)
4. Getting Better (feat. Dr. Dog and Chuck Inglish)
5. Fixing a Hole (feat. Electric Wurms)
6. She's Leaving Home (feat. Phantogram and Juliana Barwick)
7. Being for the Benefit of Mr. Kite! (feat. the Flaming Lips, Maynard James Keenan and Sunbears)
8. Within You Without You (feat. Birdflower and Morgan Delt)
9. When I'm Sixty-Four (feat. the Flaming Lips and more)
10. Lovely Rita (feat. Tegan & Sara and Stardeath and White Dwarves)
11. Good Morning Good Morning (feat. Zorch, Grace Potter and more)
12. Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (Reprise) (feat. Foxygen and MGMT)
13. A Day in the Life (feat. the Flaming Lips and Miley Cyrus)