Reportage: Shaggy i topform på årets Reggae Jam

Se masser af billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion

De sidste tre år er den tyske reggaefestival Reggae Jam blevet kåret til den mest populære reggaefestival i verden af læserne af det tyske reggaemagasin Riddim.

Det er i sandhed en bedrift af dimensioner, taget i betragtning af der alene i Tyskland findes mere end 15 reggaefestivaler, og at tallet er mere end dobbelt så stort, når man tager resten af Europa med.

20 års jubilæum

Konkurrencen er hård, og der er derfor hvert år kamp om at få de bedste navne til at stille op på festivalerne. Selvom Reggae Jam langtfra har det største budget at arbejde med, har arrangøren Bernd "The Sheriff" Lagemann gennem sit store netværk inden for musikbranchen formået at skabe et både alsidigt og spændende program, hvor der både kæles for gamle som nye reggaefans. Sheriff er uddannet maskiningeniør og arbejder til daglig på sit eget bilværksted i den lille by Bersenbrück. Byen iklæder sig hver den første weekend i august måned de rød/gul/grønne reggaefarver og forvandles til et sandt reggaemekka.

I år kunne Reggae Jam så fejre tyve års jubilæum, og programmet var derfor i år ekstra godt med flere navne på programmet, så livekoncerterne fortsatte helt frem til kl. 03:00. Selv vejret viste sig fra sin allerbedste side, og det var svært ikke at føle sig hensat til reggaeøen Jamaica med bagende 30 graders varme og masser af solskin. Læg dertil den skønne duft af jamaicansk jerk chicken i næseborene og vibrationerne fra reggaemusikken i ørene - og du er SÅ tæt på Jamaica, som det overhovedet er muligt.

Programmet i år bød på tre dages livemusik fra de to store scener, der stående ved siden af hinanden gør det muligt at afvikle ikke mindre end 16 koncerter på en og samme dag. I alt blev der afviklet 42 koncerter på de tre dage festivalen varede, hvilket er væsentligt mere, end hvad andre festivaler kan præstere.

Reggae Revival

De sidste par års reggae-revival har betydet et boom af nye spændende navne fra reggaeøen og intet Reggae Jam uden repræsentanter for den nye reggaeild. Fredag aften var det Protojé der sammen med Jesse Royal måske stod for denne aftens største koncertoplevelse. Med deres eget fremragende The Indiggnation Band bød de på et medrivende show, der fik folk til at råbe på mere. Med på turneen er Kareem Douglas Burrell, der er producer og søn af den kendte afdøde reggaeproducer Philip Fatis Burrell, som var manden bag Sizzla og Luciano, og som i den egenskab flere gange har været i København. Efter koncerten sagde de tre samstemmende til GAFFAs udsendte, at det var en stor ære for dem at spille på Reggae Jam og se, hvordan de nye navne blomstrede frem år for år, hvilket gav dem både håb og næring for fremtiden.

Aftenen blev rundet af med en anden kendt søn. Nemlig Addis Pablo, som er søn af den ligeledes afdøde producer og musiker Augustus Pablo, der med sin melodica har udødeliggjort sig selv med en række reggaeudgivelser, der i dag har opnået kultstatus indenfor genren. Ligesom sin far spiller Addis Pablo melodica og spillede sent fredag aften flere af sin fars numre samt numre fra sit eget nye album In My Father's House. Man kunne dog godt have tænkt sig et fuldt sæt med Addis, der måtte dele scenen med rootssangeren Earl 16.

Mere reggae-revival var der lørdag aften i skikkelse af sangerne RC, Loyal Flames, Torch, Chronixx, Kabaka Pyramid og Dre Island, hvor sidstnævnte med sit nye band Jah Kingdom Warriors stod for den bedste oplevelse med numre som Uptown Downtown og Rastafari Way. Chronixx levede ikke helt op til takterne fra sidste års turné, men kan forhåbentlig få revanche, når han sidst på måneden optræder på Scandinavia Reggae Festival på Refshaleøen.

De nye reggaebands Raging Fyah og No-Maddz, der begge er fra Kingston, viser, at Reggae Revival også handler om bands og ikke kun solister, hvilket ellers har kendetegnet reggaemusikken, siden computerreggaen holdt sit indtog i midten af 1980'erne. Selvom det hovedsagligt var jamaicanske kunstnere, der optrådte på årets Reggae Jam, så havde arrangøren "en lille overraskelse gemt i ærmet". Fra Sverige var der nemlig i år givet plads til First Light, der med deres specielle Waterhouse-inspirerede sound gav solide smagsprøver fra deres indtil videre eneste album Judgement Time fra 2012. Det var første gang, drengene fra Enköbing spillede udenfor Sverige, men de fik en varm modtagelse fra det fremmødte publikum og kvitterede med en times solbeskinnet suveræn roots-reggae "inna rub-a-dub-style". Gruppen skulle være aktuel med nyt album senere på året og spillede eksklusivt på Reggae Jam.

Reggae Charlie

På den gamle reggaefront var der fredag aften et glædeligt genhør med reggaebandet Skatalites, der optrådte på den hjemlige Scandinavia Reggae Festival i 2013. Med den sædvanlige gulvbas og deres saftige blæsersektion bød de på kendte ska-numre som Guns Of Navarone og Eastern Standard Time, og med sangerinden Doreen Shaffer i front fik vi såmænd også The Wailers' Simmer Down fra 1966 og Millie Smalls kendte cover af My Boy Lollipop fra 1964.

Lørdag aften bød festivalen på mere nostalgi i form af den aldrende vokaltrio The Viceroys, der blev dannet tilbage i 1967. Gruppen sang flere af deres kendteste hits heriblandt Ya Ho og Heart Made Of Stone, men nåede ikke de samme højder, som deres udgivelser i sin tid gjorde. Vokaltrioen blev efterfulgt af to aldrende sangere på henholdsvis 58 år og 64 år. Det drejede sig om Sylford Walker og Prince Alla, der storsmilende spolede tiden tilbage til reggaemusikkens gyldne æra i slut halvfjerdserne og med numre som Lambs Bread, Stone og I Don't Want To Be Late gav en fin koncert, der fik reggaepublikummet til at smile tilbage og danse med på de klassiske rockers-rytmer. Disse navne optrådte alle eksklusivt for Reggae Jam-publikummet og er derfor heller ikke at finde på andre festivaler i Europa.

Det samme var tilfældet med sangerne i bandet L.U.S.T., der i år 2000 startede ud som et reggae-"boyband", men som i dag er blevet voksne mænd. Sangkvartetten nåede kun at udgive to albums, men et væld af singler. Som en helt speciel jubilæumsgave til The Sheriff blev Singing Melody, Lukie D, Thriller U og Tony Curtis, der de senere år har haft selvstændige solokarrierer, gendannet og gav lørdag aften smagsprøver på deres sangevner, som ikke mindst arrangøren nød i fulde drag.

"Dette var for mig så absolut festivalens højdepunkt og et øjeblik, jeg aldrig vil glemme", evaluerede Sheriff festivalens massive opbud af navne sent søndag aften for GAFFAs udsendte. "Om 14 dage er jeg atter i gang med at planlægge næste års Reggae Jam. I år havde vi udvidet sceneområdet, og antallet af tilskuere har været højere end nogensinde før, da vi gerne ville gøre noget særligt ud af at fejre festivalens 20 årige jubilæum, sluttede Sheriff af med et stort og træt smil.

16.000 tilskuere

Med et tilskuertal på omkring de 16.000 tilskuere er festivalen langtfra den største af sin slags, men med byen Bersenbrück som medspiller og en lang række faciliteter til rådighed, som man ellers ikke forbinder med en festival, fremstår Reggae Jam både hyggelig og lokal. Atmosfæren er dejligt afslappende, og folk i alle aldre nyder godt af disse tre dages reggaefest langs floden Hase cirka 80 kilometer syd for Bremen, og med det varme vejr in mente var der ekstra mange, der benyttede sig af en dukkert i floden eller det udendørs badeland tæt på scenen.

Som noget nyt i år var samtlige stilarter indenfor reggaerepertoiret repræsenteret, eftersom arrangørerne med det nye Roots Plague Soundsystem Dubcamp-telt på den yderste gren af campingpladsen lige ned til floden kunne byde på noget for alle dubheads. Dertil var der i år det sædvanlige Riddim Sound System-telt, der i år havde sværvægterne Bass Odyssey fra Jamaica som hovednavn, I-Revelation Rootz Corner, Kidzcorner, Dancehall Workshop og Riverside Disco, hvor der blev spillet plader døgnet rundt.

En af de få kvinder på årets Reggae Jam var jamaicanske Lady Saw, der sent søndag eftermiddag gav smagsprøver på den mere stille side af Marion Hall, som hun rigtigt hedder. Vi fik derfor et dejligt genhør med en række af hendes ældre numre, heriblandt det forførende Sycamore Tree på den glade Joyride rytme, hvilket gik rent ind hos publikum. Med de sidste par års store opbud af kvindelige artister indenfor reggaebranchen vil det klæde festivalen, hvis man næste år trak en række af disse sangerinder til.

Reggae Jams absolutte højdepunkter kom dog først sent søndag aften da navnene Ky-mani Marley, Midnite og Shaggy skulle optræde. Udover de alle tre kan rubriceres under betegnelsen reggae, er deres tilgang til genren vidt forskellig. Ky-Mani spiller en blanding af traditionel reggae med rocktoner og gav i et tight og medrivende show flere versioner af sin far Bob Marleys kendteste numre samt prøver på egne kompositioner, heriblandt hans for øjeblikket store hit Get High.

Forførende meditative Midnite fra St. Croix var måske festivalens største overraskelse. Med deres vandrende lydbillede spiller de roots reggae som en samlet organisme, hvor tid og sted smelter sammen og ikke spiller nogen rolle. Derfor er deres koncerter normalt op til tre timer lange, men for at passe ind i Reggae Jams skema måtte vi søndag aften nøjes med en times meditativ reggae, hvor musikken på forunderlig vis forplantede sig og lejredes i kroppen. Midnite valgte en åbningssang, men lod resten af sættet afhænge af de vibes, de fornemmede var til stede blandt publikum. De har derfor ikke en typisk sætliste, og man vil aldrig høre dem spille den samme sang på samme måde.

På årets plakat toppede navnet Shaggy - udset til at skulle være Reggae Jam 2014's hovednavn. Spørgsmålet var så, om han kunne leve op til forventningerne fra et ellers kræsent reggaepublikum, som han de seneste mange år ikke har optrådt for. Men bekymringerne viste sig at være ganske ubegrundede. Som et perfekt punktum på tre dages livereggae levede Shaggy så absolut op til titlen som festivalens store hovednavn. Med sig på scenen havde han vennerne Rayvon og Red Fox, der har været med siden de glade dage i 1990erne. Vi fik numre som In The Summertime, It Wasn't Me, Angel, Mr. Boombastic samt numre fra det nye Out Of Many, One Music heriblandt Fight This Feeling og Never Knew What I Missed med sangerinden Samira, der også var med på turneen. Halvvejs inde i sættet sprang bandet over til tonerne fra Buju Bantons kendte Murderer, og ind på scenen kom Ky-Mani Marley løbende og sang med på nummeret til publikums store begejstring.

På det tidspunkt eksploderede Reggae Jam, og GAFFAs udsendte kunne kun i respekt overgive sig til det, der foregik på scenen. Dét var så absolut festivalens højdepunkt. Vi fik en topmotiveret Shaggy og et vanvittigt godt og tæt sammenspillet band, hvor lige dele musik og show blev leveret med en for dancehallgenren ofte sjælden professionalisme og på en facon, som kun Shaggy kan gøre det.

Billetsalget er allerede gået i gang til Reggae Jam 2015, og interessen har været så stor, at den nyindkøbte server måtte stå af på grund af belastningen fra de mange, der allerede nu vil sikre sig en billet til næste års reggaefest i Bersenbrück. Jeg forstår dem godt. For med dette års Reggae Jam i klar hukommelse kan de 15-16.000 billetter hurtigt risikere at blive udsolgt. For yderligere info tjek www.reggaejam.de

Se masser af billeder fra festivalen i GAFFAs gallerisektion