Nyhed

Videopremiere: The War On Drugs er under pres

Den anden officielle video fra det anmelderroste album Lost Inside the Dream er nu ude

The War On Drugs markerede sig tidligere i år med deres tredje album, "Lost Inside the Dream". Fra det anmelderroste album har bandet deres næste video klar, nemlig til åbningsnummeret "Under the Pressure". Se den her forneden.

Glidende klavertoner fortoner sig i et beat, der kører ud ad landevejen, som den drøm, forsanger Adam Granduciel efterspørger. De mange lag af lyd lagrer sig oven på hinanden i et drømme-agtigt tæppe, hvor vokalen hæst stamper oven på. Lyt til sangen, og du vil føle, hvor drømmen begynder og ender.

Musikvideoen er med sine ni minutter et impressionistisk skær af psykedeliske farver og Granduciel på guitar, som kan forfølge én igennem enhver hvilken som helst fortravlet hverdag.


Da "Lost Inside the Dream" udkom i marts i år, bekendtgjorde GAFFAs Peter Lykke Madsen da også, at den vidnede om en bortløben amerikansk drøm. Han kvitterede med fem flotte stjerner og skrev: "Med Lost in The Dream har The War on Drugs taget endnu et stort skridt på vejen imod at blive et af verdens bedste rockbands."

Er dagen allerede nu for lang, kan du starte dagen med at dykke ned i en drøm uden pres (alligevel!) her:


ANNONCE