Senest om to uger skal en redningsplan være realiseret, ellers må spillestedet dreje nøglen om
På billedet: Sinne Eeg, der optrådte i Montmartre sidste år
Hvis ikke de radikale på Københavns Rådhus slutter sig til den redningsplan, som overborgmester Frank Jensen har flikket sammen, og som ellers har fået opbakning fra alle andre partier i borgerrepræsentationen, lukker Jazzhus Montmartre den 28. februar. Uden de radikale som budgetforligspartner bliver der nemlig ingen redning.
De midler, Montmartre oprindeligt fik til opstart, udløb ved årsskiftet. Dét har partierne på Rådhuset længe vidst. Alligevel har politisk uenighed og magtforskydninger efter kommunalvalget hindret en mere langsigtet løsning. Men kommer den ikke inden udgangen af januar, må fonden bag spillestedet (med bestyrelsesformand Michael Christiansen i spidsen) opsige det historiske lejemål i Store Regnegade.
Selvom Montmartre er en stor publikumssucces og af New York Times er blevet udnævnt som en perle, som byens besøgende bør lægge vejen forbi, er det historiske spillested afhængig af driftsstøtte. Her står de radikale i København imidlertid mellem spillestedet og fremtiden.
København på verdenskortet
Det oprindelige Jazzhus Montmartre satte København på jazzens verdenskort fra 1959 til 1995 med kunstnere som Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz, Kenny Drew og mange flere, og blev genoplivet i 2010 på den oprindelige adresse i Store Regnegade af iværksætteren Rune Bech og flere andre jazz-entusiaster. Siden har Montmartre spillet for fulde huse og været et af jazzens vigtigste pejlemærker i Danmark. Kombinationen af det høje kunstneriske ambitionsniveau og de få siddepladser (85 i alt) har imidlertid gjort spillestedet afhængig af offentlig støtte. Og det er dén, der pt. ikke er fundet.
Derfor beklager formanden for Dansk Musiker Forbund, Anders Laursen, også situationen: "Både for musikkens skyld, og fordi Montmartre er "en vigtig del af Københavns status som musik- og jazzby."
Anders Laursen fortsætter: "Vores ry som en jazzby er resultatet af en lang udvikling. Og det vil være ulykkeligt, hvis de radikale i København ikke ser sammenhængen til den landspolitiske turismepolitik og nødvendigheden af et københavnsk medspil."
