Nyhed

5 Seconds Of Summer kommer til Danmark

Det australske pop-punk-boyband kommer forbi Danmark efter at have misset som opvarmning for One Direction i juni

One Directions venneband, 5 Seconds Of Summer, som har været med poprockerne med rundt på turné denne sommer, annoncerer nu deres egen første headline-turné. I den anledning kommer de forbi Danmark og spiller i Forum tirsdag den 12. maj 2015.

Turnéen er blevet røbt "Rock Out With Your Socks Out 2015-tour", og fans vil kunne opleve 5 Seconds Of Summer i en periode på to måneder i maj og juni næste år. Da bandet startede året med en turné i Storbritannien, blev den udsolgt på kun fem minutter og kulminerede med to udsolgte shows på Shepherd's Bush Empire.

Bandet udtaler: "Vi vil prøve at lave de bedste live-shows overhovedet muligt for jer alle sammen, det her er så stor en ting for os at være i stand til at komme og se jer. Vi kan ikke vente med at spille det nye album og en masse mere for jer. Vi elsker jer og håber, at I er lige så spændte, som vi er. Let's rock, let's rock today."


Og mon ikke det australske pop-punk-boyband 5 Seconds Of Summer glæder sig til at se det danske publikum? De var nemlig sat til at opvarme for One Direction også i Danmark, da One Direction spillede Parken op den 16. og 17. juni. Desværre måtte de aflyse.

5SOS, som de bliver kaldt af deres fans, mødte hinanden som 16-årige på skolens legeplads i en lille by i en forstad til Sydney, Australien. Luke (17), Mikey (18), Calum (18) og Ash (19) fandt sammen på grund af deres fælles kærlighed for pop-punk-musikken og den rock, der hittede ved årtusindskiftet, blandt andet Blink-182 og Busted.

Bandet har allerede hittet solidt i Australien og England, og herhjemme udgav de deres første single, "She Looks So Perfect", via Universal Music Danmark i marts. 


Billetsalget starter fredag den 11. juli, og billetter kan skaffes via Billetnet.dk

ANNONCE