Sangerinden er måske at finde på soundtracket til den kommende Fifty Shades Of Grey
En af de mest ventede film i 2015 er filmatiseringen af E.L. James erotiske roman "Fifty Shades of Grey". Tørster man dog efter en trailer fra filmen, finder man den ikke umiddelbart i biografen. I stedet kan det være værd at tjekke Beyoncés Instagram-profil ud. Sangerinden lagde nemlig en trailer op i forgårs, hvor klip fra filmen bliver understøttet af, hvad der lyder som en gotisk udgave af hendes hit fra 2003, "Crazy In Love". Det skriver amerikanske RollingStone. Se traileren her forneden.
Traileren er sat til at udkomme først den 24. juli, så Beyoncé er tidligt på den. Hendes involvering i filmprojektet blev først antydet tilbage i marts, da sangen "Haunted" dukkede op i optagelser fra "Fifty Shades of Grey", der dukkede op i CinemaCon.
Beyoncé har imidlertid ikke kommenteret klippet, hun smed op på Instagram i går. Hun har hverken be- eller afkræftet, at hun er at finde på soundtracket. Det virker dog mærkeligt, hvis hun ikke er involveret på en eller anden måde. Den engelske sangerinde Rita Ora postede samme klip på sin Instagram. Ud over at være signet af Jay-Z, Beyoncés mand, medvirker hun nemlig også i filmen.
Det er ikke første gang, at Beyoncé gør sig i filmsoundtracks. Det er dog en sjælden gang, hvor hun nøjes med at give musikken og ikke optræder i selve filmen. I 2002 indspillede hun "Work It Out" og "Hey Goldmember" til at ledsage hendes debut på det hvide lærred i komedien "Goldmember" med den uheldige spion Austin Powers, og i 2006 hjalp hun genindspilningen af "The Pink Panther" på vej med "A Woman Like Me" og hittet "Check On It".
Hendes vokal hjalp også til på soundtracks for "Dreamgirls, "Cadillac Records" og "Obsessed", hvori hun havde prominente roller. Kun to gange tidligere har hun givet sange til film, hun ikke også har medvirket i: "Wishing In A Star" til "Roll Bounce" og et cover af Amy Winehouses "Back To Black" til Baz Luhrmanns "The Great Gatsby" fra 2013.
Se traileren her: