Nyhed

Syngende indiesøskende til Danmark

Der er dobbelt op på søskende på scenen, når The Magic Numbers gæster til efteråret

Storbritanniens foretrukne syngende søskende i The Magic Numbers er nu klar til igen at sætte et smil på de danske koncertgængeres læber, når de gæster Pumpehuset mandag den 27. oktober.

Denne gang i bedre koncertform end nogensinde og endda med det spritnye kommende album "Alias" i ryggen. Det er det Mercury Prize-nominerede dobbelte broder-søster-bands fjerde album. I 2005 charmerede kvartetten hele indieverdenen med deres kærlighedsfyldte og selvbetitlede debutalbum "The Magic Numbers". Med enkelte albumpauser er det siden blevet til to stærke opfølgere og nu altså også snart et tredje, som denne gang skruer op for gruppens signatur for vokalharmonier og en mørkere, elektrificerende atmosfære, der mere end nogensinde indfanger gruppens smitsomme energiske live-optrædener.

Gruppens seneste album, "The Runaway", fik dog ikke GAFFAs Michael José Gonzalez helt op af stolen. Han kvitterede med tre stjerner under overskriften: "Harmløs og halvhyggelig omgang fra de magiske tal."


Billetsalget starter fredag den 11. juli, og billetter kan skaffes via Billetnet.dk

 

ANNONCE