Den grimme scorer sig et stort hovednavn og offentliggør festivalens samlede spilleplan
Danmarks Grimmeste Festival har arbejdet hårdt på årets ambitiøse program og er nu klar til at præsentere deres absolutte hovednavn. Det drejer sig om selveste Trentemøller.
"Sidste år havde vi jubilæum, og det var en kæmpe fest og fornøjelse. Men vi hviler ikke på laurbærrene, og derfor har vi virkelig knoklet for programmet i år. Vi vil give alle vores skønne gæster en helt særlig oplevelse, nu hvor vi tager hul på næste årti i vores festivalhistorie. Det kan vi med årets program," lyder det fra arrangørerne bag Danmarks Grimmeste Festival.
Den danske musiker og producer har spillet på alle de største festivaler fra Coachella i Californien til Sonár i Barcelona, og udgivelserne "The Last Resort" og "Into the Great Wide Yonder" er blevet rost til skyerne af musikmagasiner verden over. Sidste års udspil, "Lost", modtog fem stjerner af GAFFAs Simon Nathanael under overskriften: "Noir og et modnende elektronisk udtryk i smuk forening."
I fredags lukkede Trentemøller Orange Scene på Roskilde. GAFFAs Jesper Buhl omfavnede det tidlige nattemørke og dansede med. Han kvitterede med fem stjerner og konkluderede afslutningsvis: "Her beviste Trentemøller, at man godt kan sætte gang i festen uden at miste poesien. At mørket godt kan være udgangspunkt for dansen."
Du kan se den samlede spilleplan på festivalens hjemmeside her.
Billeterne er sat til salg og kan findes via GAFFA Live og billetlugen.dk.
Allerede offentliggjorte navne er:
- ANALOGIK - BABY IN VAIN - CAMILO & GRANDE - CHORUS GRANT - CLOSEMINDED (Nirvana Tribute) - CODY - ELLIPHANT (S) - GYPSY HILL (UK) - I'LL BE DAMNED - JJME - JULIAS MOON - KAKA & PHARFAR - KARL WILLIAM - LUCY LOVE - MARVELOUS MOSELL - NOVEMBERDECEMBER - POINT BLANK - SCARLET PLEASURE - SEKUOIA - SKAMBANKT (N) - SLOWOLF - THE FAT WHITE FAMILY (UK) - THE MINDS OF 99 - THE PORTUGUESE MAN OF WAR - WARM CHAMPIONS - WHEN SAINTS GO MACHINE - WHOMADEWHO