Nyhed

Diva-drama forud for VM i fodbold

Åbningsceremonien på søndag får ikke besøg af Jennifer Lopez, der ellers medvirker på den officielle slagsang

I maj blev banen kridtet op, da det kom til den officielle slagsang til VM i fodbold, der løber af stablen i denne måned. Jennifer Lopez og Pitbulls VM-schlager "We Are One (Ola Ola), som også danske Thomas Troelsen (Superheroes/Private) har arbejdet på, blev lagt for had af brasilianske fodboldfans. De har udtrykte længsel efter Shakira, som hittede stort i 2010 med den officielle slagsang "Waka Waka (This Time For Africa)", og hun kom dem da også til undsætning med sin sang "La La La".

Nu kan man spekulere i, om der er gået lidt diva i hele affæren. For Jennifer Lopez har skippet åbningscermonien til VM i fodbold på søndag. Det skriver Ekstra Bladet. 

Det var planlagt, at sangerinden sammen med Pitbull skulle optræde med "We Are One (Ola Ola)" forud for den første kamp mellem Brasilien og Kroatien, men det kommer åbenbart ikke til at ske.


- Jennifer Lopez kommer ikke til at deltage i dette års åbning af VM i fodbold, meddeler stjernens talsmand til CNN søndag uden at uddybe nærmere.

Efter mislyde fra brasilianske fodboldfans og kritik i medierne samt en omfattende kampagne på de sociale medier bød Shakira ind med sin sang. Hun omskrev nemlig nummeret "Dare" fra sit seneste udspil, det selvbetitlede "Shakira", som modtog fire stjerner af GAFFAs Sohail Hassan under overskriften: "Mindre mavedans og mere straight up pop."

Lad os afgøre det én gang for alle. Hvilken sang passer bedst som den officielle slagsang - "We Are One (Ola Ola)" eller "La La La": 

ANNONCE