Nyhed

Kill J-Julie: Det vil jeg høre på Roskilde

Festivalen nærmer sig, og Julie Aagaard fra den alternative popduo fortæller her, hvem hun selv skal høre – og hvad vi kan forvente af Kill J's egen koncert

Roskilde Festival nærmer sig med stormskridt, og vi har spurgt en række af de optrædende, hvem de selv vil høre. Vi fortsætter med Julie Aagaard fra den danske alternative popduo Kill J:

Earl Sweatshirt

– Earl Sweatshirt - fra hip hop-kollektivet OFWGKTA - Odd Future Wolf Gang Kill Them All Laver noget svedig gadepoesi. Han er en af de kunstnere, der beviser, at talent ikke har noget med alder at gøre - han er en ung gut, og jeg tror, vi kan forvente rigtig meget supersej hiphop fra ham i fremtiden.


Future Islands

– Har efter min mening skabt et af de mest fantastiske numre i 2014 - "Seasons" er så simpelt, længselsfuldt og hjerteskærende, og jeg glæder mig helt hjernedødt til at se Samuel T. Herring slippe sine dæmoner løs live!!


 
Icona Pop


– En mine personlige "guilty pleasures" - Det er svensk super-pop i topklasse med det simple budskab: Slå nu hovedet fra og hold en fucking fest!

Hvad kan man forvente af jeres egen koncert på Rising-scenen onsdag 18.30?


– Man kan forvente en rå og uhumsk liderlig englevokal på tunge beats og voldsom bas. Vi spiller nuttet og ond alt-pop. Vi starter blidt og slutter hårdt...

ANNONCE