Med tre koncerter på tre dage i tre byer åbner Reptile Youth op for Red Bulls nyeste satsning: Red Bull Studios Live
Red Bull. Det smager umiskendeligt af energidrik, sindssyge stunts og halsbrækkende faldskærmsudspring fra stratosfæren. De har en finger med i meget, ja. Og nu har de også fået fingre i den danske musikscene, med hvilken de har samarbejdet om et nyt koncert-koncept.
Det handler om musikken. Nærmere bestemt musikken, som er blevet indspillet i Red Bull Studio Copenhagen. Blandt kunstnerne som har indspillet i Red Bulls studier er superhypede Reptile Youth. Og det er netop dem, der lægger ud med at performe til det nystartede koncept.
Konceptet Red Bull Studios Live handler i al sin enkelhed om koncerter på særlige venues. I Reptile Youths tilfælde betyder det tre koncerter på tre dage i henholdsvis Aarhus, Odense og København. Nærmere bestemt kommer denne omgang af Red Bull Studios Live til at foregå på de udvalgte venues Ridehuset, Slagteriet og Papirhallen den 15., 16. og 17. maj.
Selv ser Reptile Youth frem til koncertoplevelserne, som også for bandet er på nye venues. "Stedet betyder rigtig meget for koncerten, og det bliver sjovt at opleve de her nye locations, som kan give publikum en fed live oplevelse. Vi prøver altid at skabe et rum, hvor der er plads til alle, og hvor alt kan ske," fortæller de.
De særlige koncertoplevelser har kun eksklusiv adgang, så dedikerede fans kan opleve bandet i de uvante omgivelser. Ganske enkelt skal man deltage i en konkurrence hos Red Bull, hvor man kan vinde billetter til arrangementerne, for at have en chance (klik her for at deltage i konkurrencen). Billetterne til Odense er allerede revet væk, men i dag er der blevet åbnet op for konkurrencen om billetter til Aarhus også.
Før udgivelsen af det seneste album fra marts var Reptile Youth forbi Red Bull Studios Copenhagen, hvor en særlig version af album-titelnummeret "Rivers That Run For A Sea That Is Gone", som kan streames her – og selvfølgelig også vil indgå i koncerterne.
Mens vi venter, kan vi glæde os over videoen til nummeret "Above", som netop er udkommet: