Nyhed

Rapper promoverer sig selv fra spjældet

Wiz Khalifa brugte tiden i detention på at reklamere for kommende mixtape på de sociale medier

Kender man bare lidt til Wiz Khalifa, ved man også godt, at han finder stor inspiration i marijuana. Nu har hans forhold til den grønne plante endnu en gang givet ham problemer med loven. Khalifa er dog optimist og har brugt sin tid i detentionen på at promovere sit kommende mixtape over Twitter. Det skriver amerikanske Rolling Stone Magazine. Se billede længere nede.

Khalifa blev arresteret søndag morgen i en lufthavn i El Paso, Texas, på vej til Dallas, da myndighederne opdagede en lille pose "med en grøn, bladlignende substans" på rapperen.

Lufthavnsmyndighederne overlod Khalifa til lokale myndigheder, som smed ham i detentionen. Det tog dog ikke længe bag tremmer, før Khalifa var aktiv på de sociale medier under hashtagget #FreeTrapWiz. 


"Jeg vil gerne smide 28 Gram, men de har spærret mig inde," skrev Khalifa med reference til det mixtape ("28 Grams"), som han har lovet skal danne bro til hans nye album, "Blacc Hollywood", der forventes at udkomme senere denne sommer. "Så snart jeg bliver løsladt, kommer mixtapet. Fuck det." I fredags sendte han en smagsprøve af mixtapet på gaden i form af Missy Elliots nummer "The Rain". Du kan høre det her forneden.

Det er ikke første gang, at Khalifa er blevet løftet af lovens lange arm. I april 2012 blev han noteret for en mindre overtrædelse af besiddelse af marijuana i Nashville. Den følgende måned blev han igen nuppet under lignende omstændigheder i Winston-Salem, North Carolina. 


Til trods for det lille bump i hans udgivelsesplaner brugte Khalifa tiden i detention konstruktivt og fortsatte ivrigt med at promovere hans mixtape. "De prøver at regne ud, hvor mange gram jeg havde på mig," bemærkede han. "Hvor ironisk."

Khalifia udgav sit seneste album i 2012. "O.N.I.F.C." var dog lidt for afdæmpet til GAFFAs Maria Therese Seefeldt Stæhr. Hun kvitterede med tre stjerner og skrev ærgerligt: "Men det ender alligevel med at blive lidt for stenet det hele. Lidt for sløvt, lidt for ligegyldigt. Og det er ærgerligt, for Khalifa er så super cool live – masser af energi og masser af gejst. På dette album ligger det meste af energien i musikken, og så lægger Khalifa sig lidt for roligt på toppen."

Hør "The Rain" her: 


ANNONCE