Nyhed

Hør Smashing Pumpkins' nye single

Den amerikanske rockgruppe udkommer snart med to nye album, og nu lufter de for spritny single

The Smashing Pumpkins blev dannet tilbage i 1988, gik i opløsning i år 2000 og blev gendannet i 2006. Og nu er bandet klar med en ny single med titlen "Being Beige", som er singleforløberen til deres kommende album "Monuments to an Elegy".

Sangeren og guitaristen Billy Corgan udtaler til Rolling Stone: "Folk spørger mig altid om, om jeg ikke kan forklare sangene, men ærligt talt, det kan jeg ikke". Han fortsætter: "Men hvis der er ærlighed i teksten, så er det, at noget er gået galt i vores kosmos. Alligevel må vi elske."

I marts i år bragte GAFFA nyheden om, at The Smashing Pumpkins har annonceret ikke kun et, men hele to nye album i 2015. De to album får titlerne "Monuments to an Elegy" og "Day for Night" og bliver produceret af Howard Willing, som begyndte at arbejde sammen med gruppen på 1998-albummet "Adore."


Det ene album "Monuments to an Elegy" kommer lidt tidligere end forventet. Det er allerede ude den 9. december og kan derfor nås at købes som dette års julegave. Du kan få en smagsprøve på albummet ved at høre den nye single sidst i nyheden.

The Smashing Pumpkins debuterede i 1991 med albummet "Gish" og har til dato udgivet ni album, senest "Oceania" fra 2012. Et album, som GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez tildelte fem stjerner under overskriften "Find roligt "Zero"-T-shirten frem igen – The Smashing Pumpkins er tilbage i fuldt flor". Læs hele anmeldelsen her.

The Smashing Pumpkins var blandt de største alternative rockbands i 1990'erne sammen med Nirvana og Pearl Jam. Hør den nye single "Being Beige" nedenfor og glæd dig til december, hvor det ene af de to album udkommer: 

ANNONCE