Nyhed

Hør T-Pain synge uden Auto-Tune

Manden har lavet det ene hit efter det andet – men kan han i virkeligheden synge?

T-Pain har måttet lægge øre til megen kritik siden Jay-Z's single "Death Of Auto-Tune" fra 2009. Her kritiserede Jay-Z brugen af lydbehandlingsprogrammet Auto-Tune, som mange rappere har brugt til blandt andet at rette falske toner, når de synger. Hertil gav T-Pain – en af de flittigste brugere af Auto-Tune – følgende modsvar inden en koncert:

"Jay-Z er 59 år gammel. Jeg synes ikke, at han har ret til at sige, hvad der er godt og skidt. Jeg mener, hvis der er noget, der er dødt, så burde det være ham. Til alle Jay-Z fans i publikum, undskyld mange gange, men I hører ikke mig sige, at 'rap er dødt', selvom det er. 'For åbenbart prøver alle nu om dage at lave en T-Pain," sagde T-Pain ifølge MTV. Du kan høre, om T-Pain kan synge uden AutoTune nederst på siden.

Efterfølgende gik bølgerne højt mellem de to rappere, men lagde sig hurtigt igen. Diskussionen om, hvorvidt T-Pain rent faktisk kan synge uden Auto-Tune har dog stået på lige siden. Nu giver rapperen svar på tiltale og smider alle hjælpemidler i skraldespanden.


Hør Auto-Tune-kongen uden Auto-Tune herunder:

ANNONCE