Sangerinden optræder i intime rammer
Kom helt tæt på sangerinden og mennesket Barbara Moleko, når hun, helt eksklusivt, lægger vejen forbi Frederiksberg Hovedbibliotek, der endnu engang danner rammen om GAFFA Library Sessions.
Mandag den 10. november inteviewer GAFFAs Henrik Tuxen en glad og åbenhjertig Barbara Moleko, der lige nu er en af Danmarks mest succesfulde og vellidte perfomere. Med en stemme, der kan bringe de fleste i knæ, vil hun på aftenen servere udvalgte sange fra bagkataloget.
Du har mulighed for at stille spørgsmål til sangerinden. Det kan du enten gøre på Facebook eller på selve aftenen.
Billetterne koster 40 kroner og kan købes på Frederiksberg Hovedbibliotek og på www.fkb.dk fra mandag den 27. oktober klokken 10.
Du kan også glæde dig til at møde den forrygende Tina Dickow, der gæster biblioteket den 2. december - midt i en udsolgt turné. Læs mere her
Efterårets GAFFA Library Sessions er støttet af Tuborg.
Barbara Moleko drager i øvrigt på akustisk turné til januar og besøger følgende byer, hvor hun vil synge for et siddende publikum – og dermed vise en helt ny side af sig selv:
17. januar: Muzikhuset, Rønne
22. januar: Posten, Odense
23. januar: Skråen, Aalborg
24. januar: Værket, Randers
25. januar: Vega, København
29. januar: Gimle, Roskilde
30. januar: Vejle Musikteater, Vejle
31. januar: Hotel Marienlyst, Helsingør
Find billetter til disse koncerter via spillestedernes hjemmesider.
Se Barbara Moleko fortolke Anne Dorte Michelsens "Indianer" i "Toppen af Poppen" på TV2: