Nyhed

Se Leonardo DiCaprio synge System Of A Down

DiCaprio er forsangeren i en ny og helt igennem genial mash-up, hvor hovedrolleindehaverens excentriske væsen synger Chop Suey

Er din tirsdag startet med, at du fik det forkerte ben ud af sengen og af denne grund har brug for noget opmuntring, så kan dette nye klip bane vejen for en dag med et smil på læben. Du kan se Leonardo DiCaprio fyre den helt af nederst på siden i "The Wolf of System Of A Down".

Som du måske allerede har regnet ud, er klippet, skabt af satire-YouTube-kanalen Marca Blanca, en kombination af filmen "The Wolf of Wall Street" og metalbandet System Of A Down, og netop denne konstellation fungerer helt ufatteligt godt. Den excentriske Jordan Belfort, som i filmen snyder sig til millioner, har øjensynligt haft en skjult forkærlighed for metal-bandet System Of A Down og i særdeleshed nummeret "Chop Suey."

I klippet ser man Leonardo DiCaprios mundbevægelser skabe fundament for en gennemført musikvideo til nummeret "Chop Suey" med udgangspunkt i klip fra den amerikanske blockbuster.


Se Leonardo DiCaprio fyre den helt af som forsanger i System Of A Down i klippet herunder:

ANNONCE