Nyhed

Se Lorde synge South Park-parodi

Lorde er ikke en sangerinde, der mangler selvironi – det viser hun i nyt satirisk interview

I et interview med New Zealands TV3 personificerer Lorde sin selvironiserende humor og giver sit helt eget bud på "I Am Lorde Ya Ya Ya"-sangen, som optrådte i sidste uges South Park-afsnit. Du kan se det sjove klip nederst på siden.

Lorde har tidligere tilkendegivet sin taknemmelighed for den karikerede parodi, men det nye interview bringer taknemmeligheden og sangerindens humor op på en helt anden skala. Lorde fortæller ydermere til New Zealands TV3, at hun finder parodierne sjove, og at det faktum, at hun har fået overskæg ikke ændrer ved førstnævnte:

"Jeg tænkte: 'Ja, han har et overskæg… Jeg mener, jeg har et overskæg, men er det fremtrædende?" siger hun og fortsætter: "Men det var en eller andens far, der lod, som om han var mig. For at det ikke skal være løgn, løb vi rundt på hotelværelset og sang "Ya ya ya ya I Am Lorde" i over en time, fordi det er det, de gør i episoden."


Sangerinden har også tweetet omkring sin tilfredshed: "Det er faktisk overraskende sødt ud fra, hvad jeg kan se" og "Det her pis er ligefrem sødt. Tag den, haters, jeg har fået en South Park-episode."

Se først South Parks parodi på Lorde herunder:


Her kan du se Lordes egen version af "I Am Lorde Ya Ya Ya"-sangen:

ANNONCE