Nyhed

Se programmet for Spil Dansk Ugen

Spil Dansk Ugen er i gang, og den breder sig over det meste af Danmark

Vi er gået i gang med Spil Dansk Ugen, hvor op til 250 danske artister gæster forskellige spillesteder fordelt i hele landet. Her er formålet at hylde den danske musikscene. Som noget nyt i år, ud over at Spil Dansk Dagen er blevet til en uge, er der i øvrigt lavet en temadag "Kvindelige forbilleder". Den har til formål at sætte fokus på problemet om manglen på kvinder inden for rytmisk musik. Temadagen sker netop i disse sekunder på spillestedet Stengade, København.

Spil Dansk Ugen begyndte i mandags, dog med ganske få koncerter – ugen går for alvor løs i morgen og ugen ud.

"Mange borgere får deres største musikoplevelser på de danske spillesteder, og det bliver der også rig mulighed for i Spil Dansk Ugen, hvor der er masser af koncerter med kendte og nye kunstnere på spillesteder over hele landet, " udtaler Ricco Victor, direktør for Spil Dansk. Han uddyber:


"Spillestederne betyder meget for dansk musik hele året rundt, for såvel kunstnerne som publikum. Derfor er det ekstra glædeligt, at en lang række spillesteder gør noget helt særligt for at forkæle publikum i anledningen af Spil Dansk Ugen".

Musikken bliver altså markeret på en række af danske spillesteder. Et af dem er Gimle i Roskilde, hvor blandt andet Thomas Buttenschøn skal optræde:

"For Gimle i Roskilde er det helt naturligt at støtte op om Spil Dansk Dagen og tage aktivt del i Spil Dansk-aktiviteterne. Spil Dansk sætter fokus på den danske musik, og det giver et unikt fokus på og synlighed for, hvor meget der rører sig i det lokale og nationale musikmiljø" siger Lars Sloth, daglig leder på det regionale spillested Gimle i Roskilde.


Musikorganisationen KODA tog i 2001 initiativ til Spil Dansk Dagen. Det skete i forbindelse med KODAs 75 års jubilæum, og siden da er denne dag dedikeret til dansk musik løbet af stablen hvert år på den sidste torsdag i oktober – i år udvidet til hele uge 44 med særlig fokus på torsdag og med DPA, DMF, DAF, KODA, DMFF som ejere. Det betyder, at man i år torsdag den 30. oktober for 14. år i træk kan opleve masser af dansk musik rundt om i landet samt i de danske medier.

I Spil Dansk Ugen kan du høre alt fra Johnny Madsen i Grenå til L.I.G.A i Aarhus og meget mere. Samtidig vil du kunne opleve masser af undergrunds- og mindre etableret musik, blandt andet præsenteret på Loppen med punkbandsene Anti Ritual + Weak + Age of Woe på Spil Dansk Dagen (i morgen torsdag den 30. oktober), ska/reggae-gruppen Von Dü i Ringsted og det nyligt albumdebuterende rockband The Great Dictators, som både spiller i Albertslund og på spillestedet Stengade, København.

Derudover kan du møde Christian Hjelm på Studenterhuset i Aalborg og Marie Fiskers og Kira Skovs topanmeldte og nyligt albumdebuterende gruppe The Cabin Project, som spiller i byrådssalen i Roskilde, og rapperen Kidd, kendt for hits som "Uhh, det er så svært at være god" og "Fetterlein", kan opleves på Værket i Randers. 


Kunne du tænke dig at komme med og fejre dansk musik, så kan du se et udvalg af programmet for Spil Dansk Ugen nedenfor – der er i alt hele 1400 arrangementer. Læs meget mere på Spil Dansks hjemmeside

Onsdag 29. oktober

Maria Montell København, Beta


Jomi Massage + Selvhenter + Er de Sjældne m.fl, København, Stengade

Dennis Fog Larsen + Martin & Rossen, Roskilde, Gimle

Torsdag 30. oktober


Karl William + Hukaos, Kolding, Pitstop

Hannah Schneider, Århus, Atlas

Allan Olsen Slagelse, Slagelse Musikhus


Åben Scene, Slagelse, Badeanstalten

Förtress + Turbochild, Århus, Backstage

Schultz & Forever + Ice Cream Cathedral, Aalborg, Studenterhuset


Muve Festaften - 12 bands, København, KB18

Thomas Buttenschøn solo, Roskilde, Gimle

Anti Ritual + Weak + Age of Woe, København, Loppen


Mike Andersen Herning, Fermaten

Mathilde Falch Band, Fredericia, Det Bruunske Pakhus

Fredag 31. oktober


Von Dü, Ringsted, Ringsted kulturhus

The White Dominos Fredericia, Det Bruunske Pakhus

Johnny Madsen akustisk, Grenå, Pavillionen


Freja Kirk + Julias Moon, Svendborg, Haarders

The Great Dictators, Albertslund, Forbrændingen

Scarred by Beauty, Århus, Backstage


Kidd Aalborg, Studenterhuset

Signe Svendsen m. Band, Køge, Bygningen

Zididada, Randers, Værket


Scamp (DK) + Psy:code (DK) + Devil's Work (DK)

København, KB18

TFA+ Milo, Spyt De Vilde og Larzen, Guldborgsund, Culthus


Clara Sofie, Odense, Posten

The Cabin Project, Roskilde, Gamle Byrådssal

The Sandmen, Roskilde, Gimle


Lørdag 1. november

Poul Halberg and friends, København, Amager Bio

The Great Dictators, København, Stengade


Mont Oliver, Kolding, Pitstop

Sleep Party People, Albertslund, Forbrændingen

Christian Hjelm, Aalborg, Studenterhuset


Kidd, Randers, Værket

Juncker + Peter Brandt, København, K.I.B.

Blue Foundation, København, Loppen


Søndag 2. november

Stig Møller Trio, Aarhus, Backstage

Dreamer's Circus, Vordingborg, Stars


 

Varm op med Christian Hjelm og den for tiden lidt uaktuelle "Solen Bager":

 


 

 

ANNONCE