Skive Festival kan allerede nu afsløre første del af programmet til 2015 – der er også ændringer på Campen
Strandtangen er stedet, hvor Skive Festival traditionen tro løber af stablen. Strandfesten 4.-6. juni 2015 skydes i gang med annonceringen af følgende kunstnere:
Gode gamle Kim Larsen samt Mads Langer, Christopher, Joey Moe, Suspekt (billedet), Kato, Kongsted, Magtens Korridorer, Dúné og Djämes Braun.
Skive Festival har altså i 2015 hevet det tunge skyts frem af danske kunstnere og ser ud til at ville danse med i det konkurrenceprægede danske festivallandsskab. I samme åndedrag har Skive Festival foretaget en del ændringer af campens udtryk. Den er eksempelvis blevet flyttet fra Dyrskuepladsen til Skive Fjord Camping. Desuden må alle drikkevarer nu medbringes på Campen, også dem uden dansk pant. Der vil være gratis bad og gode toiletfaciliteter, fest i det store festtelt hele natten, stor morgenbuffet og købmand og transportmuligheder fra Campen til Festivalpladsen.
Billetsalget til Skive Festival 2015 starter den 31. oktober og kan findes her.