Nyhed

Se Britney Spears vise talenterne frem i dansk lingeri

Den danske undertøjskoncern Change og Britney Spears har indgået samarbejde – og hun kigger forbi Danmark, når kollektionen skal vises i Europa

Se endnu et foto af Britney Spears i det nye undertøj her

Allerede i morgen vil den 32-årige popstjerne Britney Spears vise bar hud kun iført undertøj fra den danske lingerikoncern Change, når modeugen i New York sættes i gang. Det fælles navn for denne første fælles kollektion er "The Intimate Britney Spears". Samarbejdet har skabt stor interesse verden over, både fordi Spears udforsker et nyt område, og fordi de to parter har underskrevet en 20-årig samarbejdsaftale. I kontrakten er tanken, at Spears skal være med på tegnebrættet, det vil sige med i designprocessen og udviklingen af kollektionen.

Som noget helt særligt vil den europæiske lancering af kollektionen finde sted i København, i Forum, hvor superstjernen vil være til stede, dog ikke for at synge, men for at kaste glans over forsamlingen. Som aftenens vært vil Christiane Schaumburg-Müller O'Connor binde trådene sammen, og blandt andre Joey Moe og Ida Corr vil optræde. Desuden vil der være en Special Surprise Performance med en af tidens mest aktuelle kunstnere, og det siges, at vedkommende kan charmere alle kvinder uanset alder.


At lanceringen netop finder sted i Danmark er ikke en tilfældighed, siger Claus Walther Jensen, Direktør for Change:

 "Vi ønsker at lave en fest af et show, hvor ikke blot presse og VIP's er inviteret, men også vores kunder. Vi er en dansk virksomhed, som er opstået ud af en dansk kontekst, og derfor skal vi naturligvis også lancere vores nye brand her. Desuden er København blevet en af de væsentligste modebyer i Europa."

Direktøren er dog ikke meget for at afsløre, hvad den nye kollektion vil indeholde, men ambitionerne er tårnhøje, og hele verdens kvinder kan godt glæde sig, siger han:


"Vi har en forventning om at den samlede pakke - pasform, størrelsesudvalg, pris og design - vil udgøre et så attraktivt produkt, at forbrugere verden over vil opfatte det som et aktuelt alternativ til det eksisterende lingeri på markedet. Kollektionen har helt klart sit eget touch og en aktualitet, som vi synes mangler på markedet. Vi håber på, at der vil blive taget godt imod denne nyskabelse," siger han.

Lige nu er der kun offentliggjort få billeder fra kollektionen, men i morgen vises hele den første kollektion under modeugen i New York. Change løber i den grad en risiko, da det er første gang, at koncernen har bevæget sig ind på det amerikanske marked, men lingerikoncernen er en af de få inden for branchen, der har klaret sig godt gennem Finanskrisen med stigende markedsandele. Change har dermed set deres snit til at søge nye veje. 

Claus Walther Jensen er optimistisk og udtaler: "Det her er blot startskuddet, og vi kan garantere for, at det både bliver et stort, spektakulært og helt enestående modeshow, man vil kunne opleve i Forum den 25. september."


Vil du opleve en af vor tids største popstjerner fra en lidt anden side end vanligt, så kan du finde billetterne, som sælges allerede i dag her. Og fra den 26. september vil kollektionen være tilgængelig på internettet.

Se endnu et foto af Britney Spears i det nye undertøj her

Om Britney Spears er blevet til en kvinde, når hun viser sig i Changes lingerikollektion, må du vente at se, men du kan i hvert fald høre nummeret "I'm Not A Girl, Not Yet A Woman" her:

ANNONCE