Nyhed

Stjerner giver Jimmy Fallon musikalsk fødselsdagsgave

To komikere og en legendarisk sanger gav talkshowværten noget af en overraskelse på hans 40 års fødselsdag.

Jimmy Fallon, som er vært på "The Tonight Show", fik en overraskelse af sine medarbejdere på sin 40 års fødselsdag i fredags. En af fordelene ved at være talkshow-vært er, at man ofte kender mange kendte og talentfulde mennesker. Dette gør sig ikke mindst gældende for Jimmy Fallon, og netop det blev han velsignet med på den store dag. Se overraskelsen i klippet nederst på siden.

Jimmi Fallons medarbejdere fra "The Tonight Show" havde fået fat i tre af Fallons nære bekendte, nemlig legenden Stevie Wonder og komikerne Seth Rogen og James Franco, som blandt andet har spillet sammen i den amerikanske komediefilm "Pineapple Express". Som det ofte er tilfældet i "Pineapple Express", er de to skuespillere afklædte og kommer rullende ind på scenen gemt i en stor lagkage. De to komikere springer op af kagen, og Seth Rogens blege behårede krop kommer først til syne, hvorefter James Franco dukker op kun iført politihat og butterfly. De lykønsker aftenens mand i centrum, Jimmy Fallon, og forklarer derefter, at de ikke er den rigtige overraskelse.

Da de ord er sagt, ruller gardinerne bag dem til side, hvor Stevie Wonder kommer rullende ind med klaver og skønsag. Stevie Wonder fuldender overraskelsen med sangen "Happy Birthday", som tydeligt gør indtryk på den nu 40-årige tv-vært. Senere giver Stevie Wonder og Fallons husorkester The Roots en saftig version af Wonder-klassikeren "Sir Duke". 


Se det sjove klip herunder efterfulgt af Wonder og The Roots med "Sir Duke":    

ANNONCE