Nyhed

Det synes publikum om Dizzy Mizz Lizzys turnéstart

Vi fangede fire koncertgængere efter turnépremieren i Fredericia

Dizzy Mizz Lizzy holde turnépremiere i aftes i T. Hansen Arena i Fredericia. Læs GAFFAs begejstrede anmeldelse og se masser af billeder fra koncerten her. Her følger fire publikummers meninger:

 

Jasper Elkjær Pedersen, 30 år, køkkenchef, Børglum

Hvad synes du om aftenens koncert?


– Koncerten var super fed. Det var ligesom i de gode gamle, hvor man var ung og gik til fester. Det fremkaldte i hvert fald en masse gamle minder, så det var fedt.


Hvad var højdepunktet?

– Det var uden tvivl de gamle klassikere. Man tænker jo straks tilbage til dengang, hvor man var teenager og gik til fest. Det var bare ét stort højdepunkt i sig selv.

Hvad var bundskraberen?


– De nye numre var ikke lige så skarpe som de gamle. Det skyldtes måske, at man ikke har hørt dem så meget endnu. Det er faktisk det eneste, som jeg kan sige, fordi ellers synes jeg, at det var super fedt.

Hvordan vil du sige, at de klarede sig i forhold til de gamle dage?

– Jeg synes, at de klarer sig fint i forhold til de gamle dage. Jeg har ikke hørt dem dengang, hvor de var yngre, men jeg synes, at det var rigtig godt i aften.


 

Katrine Oertel Frederiksen, 26 år, Kolding, studerende

Hvad synes du om aftenens koncert?

– Jeg synes, at den var helt vild god. Nu var jeg også med i 2010, da de spillede på Tobakken i Esbjerg, og denne gang var det lige præcis det, som jeg havde forventet.


Hvad var højdepunktet?


– Det er jo de gamle sange, som man skriger helt vildt over. Det giver jo nærmest sig selv.

Hvad var bundskraberen?

– Jeg skulle nok have lyttet mere til de nye sange. Det var også en bundskraber, når man skulle forlade scenen for at gå på toilet eller hente øl.


Hvordan synes du, at de klarede det i forhold til de gamle dage?

– Jeg kunne rigtig godt lide det. Jeg elsker Dizzy. Det var lækkert!

 


Jørgen Henriksen Birk, 28 år, Christiansfeld, kok

Hvad synes du om aftenens koncert?


– Mega fed oplevelse. Der var sgu gang i den. Hver eneste guitarsolo var rigtig god. De gjorde det godt alle tre. Jeg var lidt bekymret for, at Tim ikke var rask. Jeg har aldrig set dem før, så jeg havde jo glædet mig i lang tid. Og de levede helt sikkert op til forventningerne.

Hvad var højdepunktet?

– Det var "Silverflame", fordi den er der ingen, der kan nå. "Made to Believe" kunne jeg også godt lide. Den har den der gnist ligesom de gamle sange.


Hvad var bundskraberen?

– Det var nok nogle af de nye, som man ikke havde hørt før. Der var jeg lost. Men det er jo nok noget, som man skal lytte koncentreret til, når albummet udkommer.

Hvordan klarede Tim sig, når man tænker på, at han lige har været syg?


– Han klarede sig rigtig godt. Man kunne måske godt høre det lidt på stemmen, men han gav den fuld gas alligevel. Man kunne mærke, at de var tændte.

 

Jeppe Skovsgaard Tøfting, 21 år, Fredericia, studerende

Hvad synes du om aftenens koncert?


– Jeg synes, at den var møgfed. Jeg har hørt meget Dizzy MIzz Lizzy de sidste fem-seks år. De ramte mig bare pisse godt. Jeg elsker de fleste af deres sange, og så kan man jo nemt synge med på dem.


Hvad var højdepunktet?

Det var "Silverflame", som de sluttede af med. Dén kan man bare på rygraden. Her gav jeg den fuld gas. Man kan bare hele teksten til "Silverflame".

Hvad var bundskraberen?


– Jeg var ude at pisse til et af deres nye numre. Efter cirka en halv time. Men det skyldtes, at jeg ikke havde lavet mine lektier hjemmefra. Jeg har hørt fra gode kilder, at deres nye numre er rigtig gode.

Dizzy Mizz Lizzy var store i 90'erne — du kan ikke have været særlig gammel?

– Jeg er fra 1993, men jeg har fået god indflydelse fra min fatter. Deres musik har bare fanget mig, når jeg har hørt det. Jeg har selv spillet guitar, og Tim C er fremragende på en guitar.


ANNONCE