Nyhed

Jay Z optræder med b-sider til Tidal X-koncert

Rapperen fortsætter sit kampagnefremstød for Tidal med intimkoncert i New York

I forgårs blev nettet nærmest overbelastet af endeløse tweets fra Jay Z, der med hud og hår forsvarede sin streamningtjeneste, Tidal. I dag kan Tidal X annoncere en helt særlig forårskoncert fra Jay Z, der vil optræde med sine b-sider på et intimt spillested i New York, den 13. maj.

Jay Z har i dagens anledning fået sneget et omlydstegn ind i sit kunstnernavn og koncerten går derfor under titlen "Jaÿ-Z B-Sides". Her vil Jay Z støve karrierens b-sider af og optræde med numre, der aldrig har været fremført eller som har ligget på hylden i mere end et årti. Brugere af streamingtjenesten kan vinde billetter til koncerten ved at lave en spilleliste og dele den på twitter sammen med hashtagget #tidalxjayz - og her er selvfølgelig ikke tale om skjult reklame.

Det kan godt være at Jay Z har 99 problemer, men han nægter at lade Tidal være én af dem:

ANNONCE