Nyhed

Kanye West indgår forlig med paparazzo

Rapperen betaler et ukendt beløb til Daniel Ramos, som Kanye overfaldt ved terminalen i LAX

Ifølge The Guardian.com har Kanye West indgået forlig med en paperazzo-fotograf, som han overfaldt uden for LAX, Los Angeles Airport i 2013.

Fotografen Daniel Ramos ventede uden for Los Angeles lufthavn sammen med sine kollegaer, da rapperen kom gående gennem terminalen. Ifølge Ramos' advokat prøvede West at tage kameraet fra fotografen, da han råbte: "Kanye, hvorfor kan vi ikke tale med dig?" I sammenstødet med Kanye faldt fotografen og kom til skade med sin højre hofte. Kanye blev efterfølgende sagsøgt for at have overfaldt fotografen.

En uge før sagen skulle i retten har West altså valgt at indgå forlig med Ramos. Gloria Allred, Ramos' advokat, siger: "Dette sender et vigtigt budskab. Berømte mennesker er ikke hævet over loven, og de har ikke nogen ret til at overfalde andre bare, fordi de stiller et spørgsmål".


Kanye West har tidligere fået en betinget dom på to år og har skullet tage kurser for at styre sin vrede samt udføre 250 timers samfundstjeneste. 

 

 


ANNONCE