Nyhed

Se David Hasselhoff i actionspækket musikvideo

Et hav af eksplosioner, robotter og dinosaurer er en del af opskriften til True Survivor-videoen

David Hasselhoff flekser musklerne på musikvideoen til nummeret "True Survivor", der er soundtracket til filmen "Kung Fury". 

Med fingerløse handsker, den obligatoriske perma-krøl og kulørt Kung Fury-jakke synger Hasselhoff af lungernes fulde kraft foran en hvid Lamborghini. Den actionspækkede video er fuld af 80'er-klicheer, som spænder mellem alt fra dramatisk slowmotion til farverige røgmaskiner. Hele scenariet udspiller sig som en montage, der klipper mellem maskeklædte bander, politimænd, robotter, dinosaurer og selvfølgelig et utal af eksplosioner. 

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår filmen "Kung Fury" udkommer, men ifølge en foreløbig udmelding på filmens officielle hjemmeside skulle det gerne ske i slutningen af maj måned. Indtil da kan du tage ved lære af Hasselhoffs overlevelsesteknikker på "True Survivor":

ANNONCE