Technogruppen fra slutningen af 1980'erne og første halvdel af 1990'erne tager tråden op igen
De danske techno-veteraner The Overlords, der markerede sig på den danske og internationale scene i slut-80'erne og første halvdel af 90'erne, udsender to remasterede albums og otte ep'er på pladeselskabet Universal Music i år og spiller derudover også udvalgte livejobs i efteråret 2015.
I bandets studie på Bali har bandet over efteråret og vinteren haft en stor del af deres numre igennem mixerpulten igen.
Gendannelsen betyder også, at gruppens technoklassikere som "Sundown", "Organic" og "God's Eye" er blevet genbesøgt, og musikken har også fået en tidsvarende lyd og feel. Bonustracks og remixes af både nye og gamle numre har også fundet deres vej til remasteringen af albummene.
Ian Ion og Rune B glæder sig til at introducere de gamle og velkendte numre, men også en række nye numre for deres fans og nye potentielle lyttere.
De næste seks måneder vil der blive udgivet en ep eller et album om måneden, og de første vil være genudgivelser af albummene "Organic" (1991) og "All The Naked People" (1994), som begge er ude på alle digitale platforme i dag.
Hør The Overlords nedenfor: