Nyhed

Julen står for døren, og det samme gør Thomas Dybdahl

Traditionen er kommet for at blive

Den 18. december spiller den norske sanger/sangskriver Thomas Dybdahl for femte gang julekoncert i Store Vega.

Dermed ikke sagt, at det er julesalmer eller julesange, der spilles. Hans koncerter har igennem årene ligget lige op til juleaftensdag, og sangeren har derfor gjort det til lidt af en tradition, at han spiller i Store Vega der.

"Den 18. december er det igen tid til en af vores absolutte favoritaftener og en tradition, som er kommet for at blive: Julekoncert i Vega. Sidste år var en vild oplevelse for os, og hvis i år kan komme i nærheden af det, så priser vi os lykkelige for, at vi får lov til at spille for et så sygt godt publikum. Det bliver ikke helt jul uden," fortæller Dybdahl om sin kommende koncert.


Sangeren har igennem årene modtaget flere norske musikpriser, og anmelderne har også været rundhåndede med stjernerne. GAFFAs anmelder Jan Lambæk Hansen gav i januar Dybdahl fem stjerner til musikfestivalen Northen Winter Beat.
I år har han været aktuel med udgivelserne af sine første tre albums på vinyl: "The Great October Sound"; "Stray Dogs" og "One Day You'll Dance For Me, New York City, og sit samarbejde med trioen In The Country. Han medvirker desuden på et kommende album med den amerikanske sangerinde Judy Collins, som du kan læse mere om hos GAFFA Norge.

Billetsalget er netop startet i dag, find billetter her

Thomas Dybdahl er, ud over sin musik, kendt for at skabe god kontakt til sit publikum. Her kan du se ham fremføre sin sang "Cecilia" fra en tidligere julekoncert

 

ANNONCE