Supergruppen er endelig klar med deres tredje udspil
The Dead Weather udgav deres debutalbum "Horehound" i 2009, og allerede i 2010 var de klar med opfølgeren "Sea of Cowards". Siden har der været forholdsvist roligt omkring gruppen, men nu er de altså klar med deres tredje album "Dodge & Burn", som udkommer på Jack Whites Third Man Records den 25. september (hvilket betyder, at den nok er at finde i danske butikker allerede den 24.).
At der er gået fem år imellem "Sea of Cowards" og "Dodge & Burn" skal dog ikke tolkes som om, at gruppens medlemmer har ligget på den lade side. Supergruppen består nemlig af Alison Mosshart fra The Kills, Dean Fertita, der har sin daglige gang i Queens of the Stone Age, Jack Lawrence fra The Raconteurs og The Greenhornes, og så naturligvis evigt produktive Jack White, der har haft ild i et utal af projekter siden 2010, blandt andet sin egen solokarriere.
"Dodge & Burn" indeholder fire numre, der tidligere er blevet udgivet som en samling af singler, men som nu er at finde i remasterede og remixede udgaver, samt otte spritnye numre, der er blevet til over det seneste år, når de fire travle medlemmer lige havde fritiden til at mødes og indspille i Nashville.
De fire tidligere udgivne singler er "Buzzkill(er)", "It's Just Too Bad", "Open Up (That's Enough)" og "Rough Detective".
Hør "Buzzkill(er)" her:
Hør "Buzzkill(er)" her: