Nyhed

Eagles of Death Metal klar med ny dansk koncertdato

Jesse Hughes & Co. besøger Danmark til sommer efter aflysningen i november

Eagles of Death Metal er nu klar med en ny dansk koncertdato som erstatning for koncerten i Amager Bio den 24. november, der sammen med resten af gruppens Europaturné blev aflyst oven på terrorangrebet under gruppens koncert på spillestedet Le Bataclan i Paris fredag den 13. november. Jesse Hughes & Co. kan nu opleves i Amager Bio torsdag den 11. august.

Billetsalget starter fredag den 18. december kl. 10:00 via Billetlugen

Koncertgæster, som havde billet til det oprindelige show i november 2015, vil via mail få adgang til at købe billet, før det officielle salg starter.


Turnéen, der har fået titlen "The Nos Amis Tour" ("vores venner") begynder i Stockholm den 13. februar, og tre dage senere, altså den 16. februar, spiller gruppen på Olympia i Paris til det, der givetvis bliver en meget følelsesladet koncert. Koncertgængere, der havde billet til koncerten den 13. november, får tilbudt en fribillet til Olympia-koncerten. Desværre når spillestedet Le Bataclan ikke at genåbne, inden Eagles of Death Metal lægger vejen forbi Paris.

Gruppens forsanger og medstifter Jesse Hughes udtaler:
 
"Paris' indbyggere har altid været fantastiske mod os, og vores følelse af kærlighed til denne smukke by og dens beboere er blevet forstærket en million gange i den sidste måned. At høre historier om overleverne, de kvæstede og dem, som har mistet deres kære har været overvældende. Ikke at vende tilbage og afslutte vores sæt har aldrig været en mulighed. Vi glæder os til at komme tilbage i februar og fortsætte vores mission med at bringe rock'n'roll til verden."

Hele turnéen ser ud som følger:
 
13/02/16 - SWEDEN, Stockholm - Debaser Medis
14/02/16 - NORWAY, Oslo - Sentrum Scene
16/02/16 - FRANCE, Paris - Olympia
18/02/16 - GERMANY, Munich - Tonhalle
19/02/16 - CROATIA, Zagreb - Tvornica Kulture
20/02/16 - HUNGARY, Budapest - Akvarium
22/02/16 - AUSTRIA, Vienna - Arena
23/02/16 - SWITZERLAND, Zurich - Komplex
24/02/16 - FRANCE, Lille - Le Splendid
25/02/16 - BELGIUM, Brussels - Forest Club
27/02/16 - ITALY, Treviso - New Age
28/02/16 - ITALY, Turin - 10100
29/02/16 - ITALY, Rome - Orion
02/03/16 - FRANCE, Nimes - La Paloma TBC
03/03/16 - SPAIN, Barcelona - Apolo
04/03/16 - SPAIN, Madrid - Joy Eslava
05/03/16 - PORTUGAL, Lisbon - Coliseum
09/08/16 - POLAND, Katowice - Mega Club
11/08/16 - DENMARK, Copenhagen - Amager Bio
15/08/16 - GERMANY, Bremen - Aladin
16/08/16 - GERMANY, Cologne - Live Music Hall
 
Gruppen vil desuden spille på Reading og Leeds Festivalerne i dagene 26.-28. august

Varm op med "Complexity" fra dette efterårs album, "Zipper Down":

ANNONCE