Festivalens nyeste location indvies med tre danske rockbands, blandt andre Palace Winter
Tre nye rockbands er føjet til listen af koncerter, du kan se under Frost Festival i februar. Koncerterne finder sted på Frost Festivals nyeste location, Himmelrummet, der ligger i det monumentale Gefion Gymnasium lige over for Østre Anlæg.
Fredag den 10. februar er det Communions, der spiller op under Himmelrummets hvælving. Bandet udgav tidligere i år deres selvbetitlede ep, der fik særdeles varm modtagelse landet over. Køb dine billetter her.
Dagen efter, lørdag den 11., går den energiske, romantiske rocktrio The Entrepreneurs og den dansk/australske duo Palace Winter (billedet) på scenen til en fælleskoncert. Billetter kan købes her.
Derudover er der arrangeret ekstrakoncerter med både Kentaur og Choir of Young Believers, hvis koncerter på Planetariet blev udsolgt på under et døgn. Ekstrakoncerten med Kentaur den 5. februar er allerede udsolgt, men du kan stadig nå at skaffe dig billetter til Choir of Young Believers den 6. februar lige her.
Frost Festival bliver afholdt for sjette gang og har fokus på mødet mellem musik, arkitektur og lyskunst.





