Nyhed

Video: Homesick Hank rejser væk fra julepyntet København

Den danske nordicana-kvartet er klar med juleinspireret video til sangen Mexico

Danske Homesick Hank er klar med ny julemusikvideo til skæringen ''Mexico'', som er den sidste på tracklisten på gruppens nye album ''Beautiful Life'. Musikvideoen handler om at sige farvel til det kendte og søge nye græsgange – alt sammen omgivet af et juleoppyntet København.

Homesick Hank debuterede med albummet ''Hey'' i 2004, og fik selveste Paul Oldham til at producere gruppens andet album ''Leave It All Behind'' fra 2006. Paul Oldham er bror til Will Oldham, bedre kendt som Bonnie ''Prince'' Billy, der også medvirker på ''Leave It All Behind''. 

Bandets nyeste album, ''Beautiful Life'', udkom den 6. november i år. Pladen er blevet til over de seneste seks år, som har været præget af skilsmisser, druk, depression og andre midtlivskriser, og på singleforløberen "Believe" medvirker den roste amerikanske sangerinde Mary Gauthier.


''Beautiful Life'' fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Finn P. Madsen. Han skrev blandt andet: Selvom om hyggen er omdrejningspunktet, når trioen mødes og folder sig ud, så sniger sortsynet sig hurtigt ind på én. Det nordiske vemod kan bandet ikke flygte fra, når Sun og Man Of Silence lader mørket sænke sig på et album, hvor en forrevet Hank i al sin vemod åbenbart befinder sig bedst. 

Se Homesick Hanks juleinspirerede video til ''Mexico'' her: 


ANNONCE