Nyhed

Black metal-en-kvinde-bandet Myrkur: Styret af vrede

På Roskilde Festival spiller Amalie Bruun sin første koncert med Myrkur

Midt i det store, kulsorte hav af black metal, der ellers har notorisk ry at være meget stringent og konservativ i sin stil, baseret på skingre fræser-riffs og blastbeats med tekster om ondskab og frosne vinterlandskaber, dukkede der sidste år en mildest talt overraskende isflage frem i form af Myrkurs selvbetitlede debt-ep. Med lige dele kvindelig skønsang og skrig formåede det mystiske foretagende at forene de brutalt rå og uskønne energiudladninger fra black metal-mastodonter som Ulver og Darkthrone med mere tyske toner, der giver associationer til vuggeviser og klassisk musik.

Genreskabelonerne brydes på fornemste vis, og hvor andre forsøg på genfortolkninger af genren er skældt hæder og ære fra af "ægte metal-fans", der fnysende har udnævnt bands som Liturgy og Deafheaven – uden sammenligning i øvrigt – til "poser black" eller "hiptser-black", var der i Myrkurs tilfælde en fornemmelse af generel konsensus af, at noget interessant var på færde. Noget, der blev understreget af, at ep'en blev udgivet på den hæderkronede metal-label Relapse Records, der opdagede Myrkur og tilbød at være hendes "distribution for destruction".

Hendes? Ja, for bag Myrkurs knusende udladninger og krystalklare korsang står enmandshæren Amalie Bruun, datter af Michael Bruun, der skrev sange og spillede guitar i ingen ringere end Tøsedrengene og Ray Dee Ohh, og den ene halvdel af indie-popduoen Ex Cops, som i marts i år gjorde sig internationalt bemærket ved en McDonald's-skandale på South By South West, men det er en anden historie. Ene kvinde har hun fremmanet sit eget bud på black metal, og adspurgt, hvad det er, der tiltrækker hende ved genren, lyder svaret afmålt: "Det er meget grimt og meget smukt."

"Det var ikke et særligt stort spring fra Tchaikovsky til Mayhem"

Hvornår og hvordan begyndte interessen for Black Metal?

– I mine teenageår da jeg blev introduceret til det af en ven. Før det havde jeg kun hørt mere death metal og de store bands som Slayer og Metallica. Spilleteknikken på guitar i black metal, blandt andet tremolo picking, mindede mig om, da jeg som barn spillede violin og strygerinstrumenter generelt. Hvis man lytter til et symfonisk værk, vil man høre stryge- og bueteknik, som både er meget hurtig og "kradsende", ligesom de onde black metal-guitarer. Metal har generelt en grandios og dramatisk lyd – ligesom den klassiske musik, jeg er vokset op med, så det var ikke et særligt stort spring fra Tchaikovsky til Mayhem. Fy for helvede en overskriftsagtig sætning at sige, ha! 

Jeps, men det skal nu bestemt ikke forhindre den citat-hungrende skribent i at bruge den til netop det formål. Men vi skal videre i teksten for, der er visse ting, der springer i ørerne, når man lytter til Myrkur.

Hævntørst har fulgt mig hele mit liv

Der er to ord, der dukker op, når jeg hører din musik: "kontraster" og "hævn" – hvad betyder de to ting for dig?

– Jeg holder meget af begge. Jeg søger tit ekstremer i mit liv, og derfor er min lyd kontrastfyldt. Jeg hader at kede mig, også når jeg lytter til og skriver musik. Jeg ville for eksempel hellere lave et technoalbum end en eller anden "behagelig" akustisk plade. Jeg holder af at blande den grimme og ubehagelige lyd med smukke, æteriske kor. Som barn blev jeg introduceret til klassisk musik gennem violin- og balletundervisning. Det har altid inspireret mig. I klassisk musik finder man ekstremt mørke, brutalitet kombineret med skønhed, renhed og lys. Ligesom vores natur, som også er udgjort af kontraster. Frost, mørke, tåge, midnatssol. Hævntørst har også fulgt mig hele mit liv. De ting. som ikke er socialt accepterede eller lovlige at udføre, kan jeg så skrive musik om i stedet.

Hvorfor valgte du at være så hemmelighedsfuld omkring din identitet i starten?

– Fordi jeg gerne ville have, at folk skulle bedømme musikken ud fra musikken, og ikke ud fra mit navn, min hårfarve eller min historie. Jeg orkede næsten ikke at udsende ep'en overhovedet, men Relapse var så begejstrede, at de overtalte mig, og derfor også gav mig lov til at forblive anonym, så længe internettet tillod det. 

Du er jo vokset op i et musikalsk hjem. Hvordan har det formet dine egne musikalske udfoldelser – hvis det har?

– Det er svært at svare på. Jeg har jo ikke prøvet andet end at bo i et musikalsk hjem. Jeg kan ikke forestille mig en opvækst uden instrumenter og musik hele tiden. Så jeg ved ikke, hvordan det har formet mig, det er jo bare den virkelighed, jeg altid har kendt. 

Roskilde og Grieg-porno

På Roskilde Festival spiller Amalie sin første koncert nogensinde som Myrkur, og i den forbindelse har hun naturligvis været nødt til at udvide med flere tropper.

– Jeg er spændt på Roskilde-koncerten, og jeg glæder mig! Det er en stor ære for mig at spille min første koncert på så legendarisk en festival. Det bliver med et metal-band setup og et norsk pigekor, og det bliver nok ikke specielt politisk korrekt. Ud over mig på guitar, vokal og piano, så har jeg Teloch fra Mayhem, Øyvind Myrvoll og Stian fra Nidingr med, fortæller Amalie, der i øvrigt også har fuldlængde-opfølgeren til debut-ep'en lige rundt om hjørnet. Ep'en producerede hun selv, men på det kommende album har hun fået en hjælpende hånd fra en legendarisk norsk black metal-skikkelse, nemlig Kristoffer Rygg fra Ulver.

– Da jeg havde udsendt min ep, besluttede vi, at nu var det tid til at indspille en fuldlængde plade og vælge en producer. Ep'en indspillede jeg og "producerede" alene i mit hus på min computer, men på næste udgivelse ville jeg gerne samarbejde med nogen. Jeg sagde til min manager, at der egentlig kun var én person, jeg gad at arbejde med, og det var Kristoffer Rygg fra Ulver. Jeg var sikker på, at det ville være komplet umuligt, da han er notorisk asocial og i øvrigt ikke har lavet metal siden 90'erne. Men kun et par dage senere modtog jeg en e-mail fra Kristoffer, hvor han skrev, han syntes rigtig godt om ep'en – især Dybt i Skoven – og at han gerne ville producere min næste plade. 

Hvordan foregik indspilningerne?

– I December tog jeg til Oslo og gik i gang med indspilningerne. Jeg havde forventet, det ville være ret kaotisk, men Kristoffer havde lagt et hel skema for, hvordan den måned skulle forløbe sig, og han havde fået Teloch og Øyvind involveret og en norsk fyr, som spille Hardangerfele og en masse andre traditionelle nordiske instrumenter. Og også hornspillere, klassisk guitarist – Tore, som også spillede i Ulver – og tekniker Anders Møller. Min manager er amerikaner, så han var bange for, at når jeg ankom til Oslo med alle disse metalhoveder, ville de mands-dominere mig og ikke lytte til mig og sådan noget, så han havde skrevet en e-mail til dem alle om, at de skulle gøre som jeg siger, også selvom de ikke var vant til at arbejde med kvinder, for det var "Amalies vision", som de skulle opfylde.

– Vi grinte alle sammen lidt af det, selvom jeg syntes, det var sødt af min manager at tænke på den måde, men det var så tydeligt, at han ikke kender til det mere ligeværdige forhold mellem mænd og kvinder i Skandinavien. Så snart jeg ankom i studiet første dag, var der ingen, der tænkte på, hvem der var mand, og hvem der var kvinde, vi var alle bare musikere. Også selvom de ikke var vant til at indspille metal med en kvinde. 

Har den nye plade også hævn-sange?

Ja, der er faktisk en sang der hedder Hævnen! Jeg og Kristoffer er producere på pladen, og den er indspillet i et "rigtigt" studie. Vi optog mine vokaler i en grav i Oslo, Emanuel Vigeland Mausoleum. Pladen er traditionel skandinavisk, blastbeats, horror-movie soundtrack, frossen guitar, korsang og skrig. Grieg-porno, om man vil.  

Alene i skoven

Du nyder stor respekt i metal-kredse, selvom du bidrager med noget nyt i en genre, der har rygte for at være notorisk konservativ. Hvordan har du det selv med udskældte "hipster-black"-navne som for eksempel Deafheaven og Liturgy?

– Jeg bliver altid spurgt om dette, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg gider ikke lytte til de bands, du nævner her, jeg er ligeglad med dem. Men det der "genrepoliti" er lidt ubegavet. Folk virker utrolig optagede af det i USA, men i Norge, hvor den genre mere eller mindre blev opfundet, er folk jo ligeglade. Musikkens kvalitet må vel være det vigtigste, ikke hvilken nedsættende genre-begreb, en eller anden lort har fundet på at kalde det, fordi han eller hun ikke selv kan spille et instrument. Synes du, det er godt? Hvis ja: lyt til det. Hvis nej: sluk. 

Det nordiske spiller en stor rolle i meget black metal. Det dukker også op i Myrkurs musik. Hvor stor en rolle spiller det for dig personligt?

– En pæn stor rolle, ville jeg sige. Jeg er interesseret i Skandinaviens og Nordeuropas historie, natur of trosretning. Jeg synes, det er værdifuldt og meningsfuldt at respektere og ære naturen på den måde, vores forfædre gjorde det. Jeg har det bedst, når jeg er i en skov alene. 

På falderebet: Hævn er som nævnt et gennemgående tema i dine tekster. Hvor kommer det fra?

– Jeg har ikke lært at styre min vrede, men den har lært at styre mig, haha!

Hvor kommer vreden og hævntørsten fra?

– Det skal vi ikke snakke om.

Myrkurs egne black metal-favoritter:

Mayhem, Ulver, Enslaved, Satyricon, Darkthrone, Emperor, Bathory, Kvist, Tormentor og flere og selvfølgelig den sande black metals gudfader Edvard Grieg  

Myrkur spiller på Pavilion-scenen midnat mellem lørdag og søndag.

ANNONCE