Nyhed

D-A-D rocker Kongens Have i Odense

Tre bands med begyndelses-bogstavet D er nu på plakaten

Det bliver dansk rocks royale navne, der giver koncert i Kongens Have i Odense, når man den 20. august inviterer til musik under åben sommer-himmel.

Dúné, Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D er de tre bands, som skal rocke den gamle digter-by. 

D-A-D har den seneste tid spillet med afløser for bassisten Stig Pedersen, da han brækkede en knogle i armen under et snuble-stunt på en våd scene, men til rock-aftenen i Odense er den farverige musiker med de special-fremstillede instrumenter tilbage i bandet.

D-A-D har været i gang i mere end 30 år, og de kan til enhver tid hive en håndfuld fest-sange op af Jacob Binzers høje hat som eksempelvis "Sleeping My Day Away" og "Bad Craziness."

Dúné har især gjort sig bemærket med hittene "Bloodlines," "Dry Lips" og "Let Go Of Your Love," mens Dizzy Mizz Lizzy har deciderede klassikere på sæt-listen med "Waterline" og "Silverflame." 

Du kan finde billetter via Billetnet.

Hør D-A-D med "Bad Craziness" her:

ANNONCE