Nyhed

Eksklusivt interview: The Entrepreneurs stræber efter mere

I samarbejde med Nordic Playlist præsenterer GAFFA en række interviews med nordiske kunstnere, der var at finde på årets Roskilde Festival

Måske lagde du mærke til Nordic Playlist's lilla campingvogn i Backstage Village under Roskilde Festival? Her foretog Nordic Playlist interviews en række optrædende nordiske  kunstnere på årets Roskilde Festival. GAFFA bringer over de næste uger nogle af disse interviews, så du kan få nærmere indblik i, hvad der rører sig i nordens vækstlag af musik.

"Nordic Playlist var til stede under hele Roskilde Festival. Vi havde en fantastisk uge, hvor vi udnyttede muligheden for at fremhæve både tidligere og kommende kuratorer af Nordic Playlist, foruden de mest spændende nye talenter fra Norden," fortæller Francine Gorman, redaktør på Nordic Playlist.

Vi lægger ud med danske The Entrepreneurs. Trioen lukkede Rising Scenen om mandagen, og i interviewet fortæller de blandt andet om, hvordan de blev dannet, og hvordan det handler om at forblive sulten efter mere - selvom det er et klart højdepunkt at nå til at spille på Roskilde Festival.

The Entrepreneurs besøgte også GAFFAs Roskilde-Stand - se mere her. GAFFAs musikanmelder Ole Rosenstand Svidt overværede koncerten på Rising Scenen og kvitterede med fire stjerner. Han skrev: "Bandet viste sig dog hurtigt at være så godt sammenspillede, at man ikke kunne forestille sig andet, end at de tre altid musicerede sammen, og de var da også placeret på rad og række helt fremme ved scenekanten – som gruppen kom langt ud over."

Du kan se flere videoer på Nordic Playlist's YouTube-kanal her.

Se interviewet med Nordic Playlist her:


Du kan opleve The Entrepreneurs i live-action med "Routine Lines" her:


 

 

ANNONCE