Nyhed

Hiphop-komet svinger forbi Danmark

Atlanta-rapperen Young Thug giver 2 koncerter i Danmark

Der bliver rig mulighed for at opleve en af hiphoppens store fremtidshåb, Young Thug, når han giver live-debut i Danmark til august. Først spiller han Store Vega i København op den 23. august, hvorefter han indtager Train i Aarhus dagen efter den 24. august.

Han blev født som Jeffery Williams, men er bedre kendt under sit alias Young Thug. Rapperen er opvokset i Atlanta, der kan prale af at have kastet prominente hiphop-acts som Outkast, Jermaine Dupri, Ying Yang Twins og Gucci Mane af sig. Med hiphop som inspiration gennem sin opvækst, udgav Thug en trilogi af mixtapes med titlerne "I Came from Nothing", inden han blev signet til Gucci Mane's 1017 Brick Squad Crew i slutningen af 2012.

I starten af 2013 udgav rapperen mixtapet 1017 Thug, der inkluderede singlen "Picacho" og hittet "Stoner", som sikrede ham et gennembrud i branchen. Videoen har knap 5 millioner visninger på YouTube og blev også nomineret som "Best Club Banger" til BET Awards i 2014. Samme år medvirkede den excentriske rapper på de to albums "About The Money og Rich Gang: Tha Four", som er kollaborative albums med henholdsvis T.I. og Killer Mike samt Rich Homie Quan.


I april udgav Thug sit første solo-mixtape i to år med titlen "Barter 6", som en forløber til det længe ventede debutalbum "Hy!£UN35", der udgives 28. august. Singlen "Check" er tæt på 25 millioner visninger på YouTube.

Billetsalget starter i dag klokken 10.00, og billetter til København kan skaffes via Billetlugen.dk og til Aarhus via Billetnet.dk
Tjek "Check" ud her:

ANNONCE