Nyhed

Nyt album fra Jack White og The Dead Weather

Gruppens tredje album på gaden til september

Når musikeren og sangskriveren Jack White ruller ud af sengen om morgenen, går han på arbejde. Når han så har kreeret sange nok til et album, holder han frokost. Sådan virker det i hvert fald.

Den ihærdige rock-bi har en skaber-trang ud over det sædvanlige, og nu er det hans super-gruppe "The Dead Weather," der snart har nyt på hylderne. 

Det nye album får titlen "Dodge & Burn" og udkommer til september. Allerede nu har bandet offentliggjort, at de ikke vil turnere i forbindelse med udgivelsen.


Medlemmerne i The Dead Weather er alle kendt fra andre sammenhænge: Alison Mosshart (The Kills og Discount), Dean Fertita (Queens Of The Stone Age), Jack Lawrence (The Raconteurs, The Greenhornes og City And Colour) og selvfølgelig Jack White selv (The White Stripes og The Raconteurs).

Sidst, super-gruppen var album-aktuel var i 2010 med udgivelsen "Sea Of Cowards".

Det bliver Jack Whites eget pladeselskab Third Man Records, der står for udgivelsen.


Hør eller genhør "Treat Me Like Your Mother" med The Dead Weather her: 

ANNONCE