Optagelsen lokker Dave Grohl & Co til Italien
Det har krævet mere end ét års planlægning at samle 1.000 musikere til at spille Foo Fighters' sang "Learn To Fly" samtidigt.
Alle deltagerne har betalt af egen lomme for at være med til at lave den spektakulære optagelse, da idéen bag er at lokke Dave Grohl og hans orkester til at spille en koncert i Cesena, Italien.
"Vi må arrangere noget, som sparker røv over hele verden, og som kan ses af Dave Grohl. Vi får 1.000 rockere til at spille en af deres sange på samme tid," siger idémanden Fabio Zaffagnini.
Det enorme planlægningsarbejde lykkedes, og efter sangen taler Fabio Zaffagnini direkte til Foo Fighters frontmand:
"1.000 rockere er kommet fra hele Italien bare for at spille én sang – din sang. Vi beder jer, Foo Fighters, kom og spil for os."
Den invitation har Dave Grohl tilsyneladende ikke tænkt sig at sidde overhøring. I går tweetede han en besked på italiensk, som i oversat version lyder: "Vi ses snart, David."
Se 1.000 musikere spille "Learn To Fly" her:




