The Book of Souls bliver bandets første dobbeltalbum
Iron Maiden afslørede tidligere i år, at frontmanden Bruce Dickinson var ramt af kræft, og at han skulle have fred og ro til at komme sig. Dermed skulle fansene altså ikke forvente noget nyt materiale, men nu har bandet så endelig offentliggjort, at de er klar med et nyt album, der får titlen "The Book of Souls".
På deres hjemmeside afslører bandet, at pladen blev indspillet sent sidste år sammen med Kevin "Caveman" Shirley, som er en af bandets faste producere, men bandet valgte at udskyde udgivelsen, indtil frontmanden var blevet rask igen. Derudover er pladen med sin spilletid på 92 minutter bandets første dobbeltalbum.
Pladen indeholder 11 sange, hvor bassisten Steve Harris har været forfatter på syv af numrene. Bruce Dickinson har for første gang siden 1984-pladen "Powerslade" forfattet to sange helt alene, heriblandt "Empire of the Clouds", der med sine 18 minutter er deres længste nummer nogensinde.
Om pladen fortæller Harris:
"Vi havde en anden tilgang til dette album. De fleste af sangene var faktisk skrevet i studiet, hvor vi øvede og indspillede dem med det samme, mens de stadig var friske, og jeg tror, at det med det samme kan spores i sangene. De har næsten en live-følelse. Jeg er meget stolt over 'The Book of Souls', det er vi alle, og vi kan ikke vente til, at vores fans hører resultatet, og ikke mindst at tage det med ud på landevejene næste år!"
Dickinson følger op:
"Vi er virkelig spændte på 'The Book of Souls', og det var fantastisk at indspille den. Vi startede med at arbejde på albummet i slutningen af sommeren sidste år, og indspillede den i Guillaume Tell Studios i Paris, hvor vi også indspillede 'The Brave New World' tilbage i 2000, så studiet har en særlig betydning for os alle. Vi var glædeligt overraskede over, at stedet stadig havde en magisk stemning, så vi følte os straks hjemme, og ideerne kom bare med det samme. Da vi var færdige, var vi alle enige om, at hvert enkelt nummer var så vigtige for hele pladen, at det måtte blive et dobbeltalbum, hvis det skulle blive nødvendigt."
Pladen vil være tilgængelig i flere versioner, heriblandt en et to-disks hardbox i begrænset opslag, en standard to-disk og til vinylfansene en tredobbelt vinyl. Derudover kommer den også i hifi og standard lyd. Udgivelsesdatoen er den 4. september i år.
Se hele tracklisten her:
Disk 1:
"If Eternity Should Fail" (Dickinson) 8:28
"Speed of Light" (Smith/ Dickinson) 5:01
"The Great Unknown" (Smith/ Harris) 6:37
"The Red and the Black" (Harris) 13:33
"When the River Runs Deep" (Smith/ Harris) 5:52
"The Book of Souls" (Gers/ Harris) 10:27
Disk 2:
"Death or Glory" (Smith/ Dickinson) 5:13
"Shadows of the Valley" (Gers/ Harris) 7:32
"Tears of a Clown" (Smith/ Harris) 4:59
"The Man of Sorrows" (Murray/ Harris) 6:28
"Empire of the Clouds" (Dickinson) 18:01
Nyd "Wasted Years" med morgenkaffen (morgenbajeren, hvis du er på Copenhell):





