Sangskriveren spiller både i Aarhus og København
Den amerikanske sangskriver Matthew E. White vender i oktober tilbage til Danmark, når han giver koncert i Aarhus og København.
Matthew E. White er blevet en kæledægge hos både anmeldere og publikum med sin hvide udgave af soul-musikken, og hans sound sammenlignes ofte med den karakteristiske lyd fra Motown og Muscle Shoals.
De to albums, han har udgivet i eget navn, vakte begejstring hos GAFFA og både "Big Inner" og "Fresh Blood" modtog fem gnistrende stjerner. I anmeldelsen af sidstnævnte album var konklusion klar: "Der er ikke mange, der er bedre end ham."
Matthew E. White spiller på VoxHall i Aarhus tirsdag den 27. oktober og dagen efter onsdag den 28. oktober i Store Vega i København.
Find billetter til Aarhus-koncerter via Voxhall
Find billetter til København-koncerten via Billetlugen
Hør Matthew E. White med "Big Love" her: