Singer-songwriter-veteranen er aktuel med The Other Side of Desire
Den amerikanske sangerinde og sangskriver Rickie Lee Jones er aktuel med sit 13. studiealbum, "The Other Side of Desire". Jones er stadig mest kendt for hittet "Chuck E's in Love" fra det selvbetitlede debutalbum fra 1979, et album, der ligesom efterfølgeren, "Pirates" fra 1981, gik top fem i USA. Igennem mere end tre årtier har sangerinden med den karakteristiske lyse og nasale stemme udsendt anmelderroste album i genrer som pop, jazz, rock, folk og blues, og hun har turneret heftigt og også besøgt Danmark gentagne gange.
Det nye album er dybt inspireret af musikscenen i Rickie Lee Jones' nye hjemby, New Orleans, og indspillet dér med lokale musikere. GAFFA har talt med den 60-årige legende om det nye album og om hele hendes lange karriere.
Hvorfor er du flyttet til New Orleans?
– Jeg besluttede mig først for at forlade Los Angeles. Jeg nærmede mig 60 år, og jeg tænkte, at der måtte findes et bedre liv. Jeg valgte New Orleans, fordi jeg har en ven her. Jeg overvejede også Europa, Sydamerika eller Florida, Florida på grund af den fantastiske natur, men jeg tænkte, at det var bedre at flytte et sted hen, hvor jeg kendte nogen.
Var New Orleans' musikscene også en medvirkende årsag til, at du flyttede til byen?
– Nej, det var det ikke, men da jeg flyttede herned, begyndte jeg at opsuge alt det liv, der var omkring mig. Jeg havde holdt mig væk fra Dixieland-scenen, fordi jeg syntes, jeg syntes, den efterhånden mest blev brugt til at lokke turister til. Jeg bor ved Mississippi-floden, og ved siden af mit hus kører godstogene, og lyden af togene og af floddamperne begyndte at sive ind i mine drømme. Det begyndte at ændre mig, og jeg kom til at interessere mig for den musik, jeg hørte omkring mig og ikke kun den musik, jeg hørte i mit hoved. Flere af sangene på albummet er i øvrigt inspireret af drømme, jeg har haft, og nogle linjer stammer direkte fra mine drømme. Det sker jævnligt, at jeg drømmer dele af sange.
Det er nu 10 år siden, New Orleans blev ramt af omfattende ødelæggelser af orkanen Katrina. Hvordan er det at bo i byen nu?
– Jeg har jo ikke boet i byen for Katrina, selvom jeg har besøgt den nogle gange før Katrina, så jeg kan ikke rigtigt sammenligne. Det virker dog til, at folk har en stærk vilje til at ville klare sig. Det var også dejligt at se folk som Mr. And Mrs Jolie (altså Brad Pitt og Angelina Jolie, red.) og Sean Penn besøge byen og give penge til genopbygningen.
Okay at sælge ud af fortiden
Du har crowdfundet det nye album, hvorfor det?
– Jeg havde ikke penge nok til at lave en ny plade, og det ville ikke være tilfredsstillende på nogen måde at skulle bede et pladeselskab finansiere et nyt album. Jeg tænkte, at hvis folk ville betale mig for at lave et nyt album, kunne jeg bruge pengene helt, som jeg ville, uden at et pladeselskab skulle blande sig, og så ville jeg også vide, at der var nogen, der ville lytte til musikken.
Du har blandt andet crowdfundet albummet ved at sælge nogle af dine gamle scenekostumer og instrumenter? Hvorfor har du valgt sådan at sælge ud af din personlige ejendom?
– Det er ting, som betyder noget for mig, men jeg har ikke brug for dem mere, og jeg har ikke lyst til at hænge fast i fortiden, og hvis jeg kan bruge pengene fra dem til at indspille et nyt album, hvorfor ikke? Det er jo også en del af min fans' liv. Det er en ny måde at interagere med fans på. Og jeg vil gerne være tilgængelig for mine fans.
Du har også solgt et eksemplar af Tom Waits' "Blue Valentine"-album med hans noter på, og du skrev på din hjemmeside, at den "betød meget for dig"? Alligevel har du solgt det, hvorfor det? (Waits og Jones var kærester i perioden 1977-1979, og parret er afbilledet sammen på bagsiden af coveret til hans 1978-album "Blue Valentine", red.)
– Gjorde jeg det? Det har jeg faktisk glemt, men det må betyde, at det ikke har været så vigtigt alligevel. Når tingene er væk, er de væk, og det lå alligevel i en kasse et eller andet sted.
Hvad ligger der i albumtitlen "The Other Side of Desire"?
– Det er lidt et ordspil på en gade i New Orleans, der hedder "Desire Street", som jeg bor i nærheden af. Den er også kendt fra Tennessee Williams' teaterstykke "A Streetcar Named Desire" (også filmatiseret med blandt andre Marlon Brando, red.)
Fra toppen til bunden af top 200 – og retur?
Selvom du ikke er helt ung længere, kan du stadig nå højt op på toneskalaen, når du synger. Hvad er hemmeligheden bag din særegne lyse stemme?
– Jeg passer meget på min stemme og øver meget. Min stemme er blevet svagere med tiden, men jeg kan stadig nå de høje toner – men jeg kan måske ikke holde dem så længe. Jeg kan virkelig godt lide, at min stemme bliver ældre, for den får nye teksturer, men på et tidspunkt bliver den begrænset
Du har lavet 13 studiealbum. Hvis du skal kigge tilbage, hvilket album er så dit favoritalbum – ud over det nye?
– Det er svært at svare på, for alle mine album betyder meget for mig. Men mit første album banede vejen for alle de andre, og i sin tid var det meget anderledes. Det samlede min inspiration fra alle mulige navne, fra Van Morrison til Steely Dan, til et helt nyt udtryk. Og nu 35 år siden, er er ikke så mange, der husker, hvor stod betydning den plade havde på hele singer-songwriter-scenen, der er ikke så mange, der har dokumenteret det, hvilket er okay med mig. Den første plade er ekstraordinær i sin sangskrivning, ikke mindst fordi det er en debut.
Dine to første album gik top fem i USA, men siden er de gledet længere og længere ned ad hitlisterne, og det seneste, coveralbummet "The Devil You Know" fra 2012 nåede kun en plads 190. Hvordan har du det med, at du ikke sælger nær så mange plader som i de unge år?
– Lige meget hvad jeg gjorde, forsvandt jeg længere væk fra offentligheden. Måske er det noget, jeg skal lære noget af, en forberedelse, for jeg mener ikke, jeg har begået en dødssynd, jeg skal betale for. Men det er okay. Jeg kan ikke lide, at folk stirrer på mig. Jeg kan virkelig ikke lide, at folk stirrer på mig, når jeg går rundt. Jeg kan godt lide, når folk siger pæne ting til mig, men ikke at de siger onde ting. Jeg kan gode lide at sælge mange plader, men jeg bryder mig ikke om at tjene så mange penge, at jeg kan bestemme over andre menneskers liv. Så jeg var nødt til at lære mange lektier i mine unge år, og måske er det en medvirkende årsag til min vigende succes – i betydningen salgstal.
– Nu er jeg forberedt på at kunne blive berømt igen, jeg er forberedt på at tjene penge nok til at købe et hus, jeg er forberedt på at leve et bedre liv, jeg er parat til at leve i fred og lykke, og jeg har lavet en plade, som er fuld af glæde, og som jeg håber folk får lyst til at købe, så jeg kan sætte lidt penge i banken igen og kan betale min læge, hvis jeg får brug for det. Folk tror, at kendte mennesker altid er rige, men det er ikke nødvendigvis sandt.
I dag er der flere og flere, der streamer musik i stedet for at købe den fysisk. Hvordan har du det med den udvikling?
– Det har jeg det blandet med. Det er let at streame, jeg streamer selv film, men jeg tjener kun en ottendel af en penny, hvis du streamer mit album. Jeg forstår ikke, hvordan Jay-Z og Beyoncé tjener alle deres penge, for de bliver jo mest streamet. Det forvirrer mig. Omvendt er jeg også en gammel revolutionær, som synes, at folk skal have adgang til musikken. Men det er fint med crowdfunding, for så går pengene til kunstnerne, ikke til pladeselskaberne.
Du har besøgt Danmark mange gange, kommer du snart tilbage?
– Jeg elsker Danmark, bortset at det er koldt. Ja, jeg kommer i oktober – jeg kan ikke helt huske præcis hvor og hvornår, men jeg kommer.
Læs GAFFAs begejstrede anmeldelse af "The Other Side of Desire"
Se en trailer til det nye album:
