Nyhed

Spotify afslører de mest spillede bryllupssange

Streaming-tjenesten giver inspiration til de giftelystne

Til den ideelle bryllupsfest hører også den rette musik, som kan få kridtet danseskoene, lokke tårerne frem og ikke mindst skabe varige minder. Spotify afslører nu de mest populære brylluphits verden over. Amerikanske soulsanger John Legends ballede "All of Me" er hele verdens foretrukne sang til den store dag. Til gengæld er Jason Mraz den kunstner, som flest lytter til under selve festen, og hele to af hans sange ligger på top-20 over de mest afspillede bryllupsnumre i hele verden.

Spotify har analyseret mere end 400.000 bryllupspillelister. Og de peger også på, at Bruno Mars' "Marry You", Ed Sheerans "Thinking Out Loud" og Robin Thickes "Blurred Lines" er populære, når gæsterne skal en tur på dansegulvet og fejre kærligheden.

I Danmark ser favoritterne en smule anderledes ud, men det er overraskende nok ikke danske kunstnere, der har sunget sig ind på hitlisten. Den mest populære bryllupssang i Danmark er nemlig reggae-inspirerede Magic! med sangen "Rude". Derefter kommer de britiske melankolikere Coldplay med "A Sky Full Of Stars", mens Johann Sebastian Bach er hele to gange på top-10.


På verdensplan er Ed Sheeran den mest populære artist, når det handler om at lægge toner til den traditionelle første dans i de lande, hvor det ikke er brudevalsen, der åbner dansegulvet. Det sker med sangene "Tenerife Sea" og "Thinking Out Loud". Også Jason Mraz, Etta James og Elvis Presley er at finde i favoritterne på top-5 til de første dansetrin.

Du kan finder playlisterne herunder:

De mest populære bryllupssange i Danmark


De mest populære bryllupssange på verdensplan

De mest populære "første dans"-sange på verdensplan

 


ANNONCE