De københavnske indiepoprockere er ude med sjælfyldt video til singlen Crystalized Night
Det københavnske indiepoprock-band Alcoholic Faith Mission er ude med ny video til tredje-singlen "Crystalized Nigth" fra deres femte album "Orbitor".
Videoen, der er instrueret af Nikolaj Tarp, graver sig dybt ind i det mørke snørklede menneskelige sind, hvor fortid og nutid udspiller sig på tværs i en ung mands klaustrofobiske tanker. Se den lige dele tragiske og smukke video nedenfor.
Siden debuten "Misery Loves Company" udkom i 2006, har bandet været produktive både på udgivelses- og turnéfronten. Seneste album "Orbitor", der udkom i februar, fik 4 stjerner og fine ord med på vejen fra GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann:
"Melankolien har altid været i højsædet hos københavnske Alcoholic Faith Mission, men ellers har det været kendetegnende for det internationalt flirtende band, at man løbende har justeret udtrykket og søgt nye retninger. Det er igen tilfældet på Orbitor, bandets femte album, der således viser gruppen fra en hidtil uhørt poppet og elektronisk side, som tilmed skeler kraftgt til alskens synth-baserede bands fra ikke mindst 80'erne."
Se videoen her: