Nyhed

Video: Dean Thompson på turné med Joey Moe

Hør den danske reggaedreng fra Donkey Sound fortælle om livet på scenen, præ-koncertritualer og sit forhold til publikum

Tuborg Musik har hjulpet og fulgt den upcoming danske reggaekunstner Dean Thompson, da han i foråret var med som opvarmning for Joey Moe, og det er der kommet en interviewvideo ud af, der kan ses nedenfor.

Dean Thompson, der også er en del af reggaekollektivet Donkey Sound med navne som Wafande med flere, har netop udgivet sin selvbetitlede debut-ep, der byder på singlen "Top til tå", som også kan høres som lydtapet i videoen.

Reggaedrengen fortæller blandt andet om sin musik: "Dean Thompson som artist er mere eller mindre den samme person som Dean Thompson privat - bare en person, der elsker at lave musik. Jeg forholder mig ikke rigtig til en genre som sådan, jeg beskæftiger mig meget indenfor reggae-genren, der føler jeg mig godt tilpas. Men jeg laver alle mulige forskellige typer musik."


Den halvt danske, halvt jamaicanske sanger er desuden at finde som en del af GAFFAs guide, "De bliver store i 2015".

Hør ham fortælle mere om sin opvarmningstjans for Joey Moe, om at få tisset af og tage lidt armbøjninger før han går på scenen, forholdet til publikum med mere i videoen her:


ANNONCE